Kavaleriet søger socialrådgivere med flere års myndighedserfaring til tidsbegrænsede opgaver/vikariater (typisk 1-6 måneder) over hele landet indenfor områderne: Børn og familie, det specialiserede børne- og voksenområde samt hele beskæftigelses- og ydelsesområdet.
Vil du have fornyet energi i dit arbejdsliv som rådgiver? Og kunne du tænke dig nye spændende udfordringer, hvor du primært har fokus på borgerne og løsning af opgaven?
Så tilbyder Kavaleriet:
Attraktiv lønpakke efter overenskomst med DS, pension og skattefri kørselsgodtgørelse
Tidsbegrænsede forløb med varierende timeantal og længde (fra 1 måned og typisk op til 3-6 mdr.)
Opgaver som matcher dine kompetencer, erfaring og lyst
Spændende udfordringer og nye muligheder i mange forskellige kommuner
Tæt opfølgning med sparring og mulighed for supervision
Kavaleriet har et stort team af socialrådgivere & socialformidlere, som er sammen om at servicere borgere og kommuner i hele Danmark. Kavaleriet har indgået den landsdækkende vikar overenskomst med Dansk Socialrådgiverforening, hvilket betyder, at du er sikret ordentlige ansættelsesvilkår.
Før du bliver tilbudt vikariater i Kavaleriet, skal du oprette en ansøgningsprofil, og du inviteres derefter til en personlig jobsamtale, hvis dine kompetencer matcher vores efterspørgsel. Efter jobsamtalen indhentes der reference fra en relevant tidligere leder.
Bliv en del af Kavaleriet
Ønsker du at blive en del af Kavaleriet, så tryk "Søg jobbet", hvorefter du vil blive ledt igennem vores ansøgningsproces.
Du er velkommen til at ringe om høre mere om dine muligheder på 70271218 eller læse mere om Kavaleriet her.
Vi glæder os til at høre fra dig eller modtage din ansøgning.