Hvem søger vi?
Vi søger en pædagogisk leder til et vikariat på minimum 3 måneder i en daginstitution i Allerød Kommune.
Institutionen ligger i naturskønne omgivelser og rummer både vuggestue- og børnehavebørn.
Du bliver en del af et tæt samarbejdende ledelsesteam på fem personer, hvor I sammen arbejder for at skabe en velfungerende hverdag med høj pædagogisk kvalitet og trivsel for både børn og medarbejdere.
Vi søger en leder, der kombinerer overblik og struktur med en synlig og nærværende ledelsesstil, og som trives med at tage ansvar for den daglige drift.
Vi leder efter dig, der:
Har dokumenteret ledelses erfaring fra daginstitutionsområdet og et solidt kendskab til den pædagogiske hverdag i vuggestuer og børnehaver.
Er en tydelig og tillidsvækkende leder, der kommunikerer klart og anerkendende med både medarbejdere, forældre og samarbejdspartnere.
Har stærke organisatoriske kompetencer og kan planlægge, koordinere og prioritere den daglige drift.
Kan skabe overblik over personaleressourcerne og foretage nødvendige justeringer i bemandingen på tværs af stuerne i dagligdagen.
Er en synlig og tilgængelig leder, der har blik for hverdagens behov og træder til, når situationen kræver det.
Bevarer roen og overblikket i en travl hverdag og kan træffe beslutninger, når det er nødvendigt.
Bidrager til et godt samarbejde i ledelses teamet og en konstruktiv dialog med forældrene.
Kendskab til vagtplanlægningssystemet, Subit, er en fordel, men ikke et krav.
Stillingen indebærer ikke økonomiansvar. Dit primære fokus vil være den daglige pædagogiske ledelse, personaleplanlægning og koordinering.
Vi tilbyder:
Et spændende ledelsesvikariat i en daginstitution i naturskønne omgivelser i Allerød Kommune.
Et tæt og engageret samarbejde med fire øvrige ledelseskolleger.
Mulighed for at bringe dine ledelseskompetencer i spil og gøre en forskel i institutionens hverdag.
Et vikariat på minimum 3 måneder med et ugentligt timetal på 30-35 timer og mulighed for fuld tid.
Opstart den 1. december 2026 – eller gerne tidligere, hvis muligt.
Institutionen holder ferielukket fra den 24. december 2026 til og med den 3. januar 2027.
Om PVB
PVB (Pædagogisk Vikarbureau) samarbejder med daginstitutioner, skoler samt døgn- og specialtilbud i hele landet.
Vi leverer kvalificeret pædagogisk personale og lægger vægt på høj faglighed, trygge rammer og et godt samarbejde med både vores kunder og vikarer.
Hos os får du løbende opfølgning og sparring, så du føler dig godt klædt på til dine opgaver.
HVIS du har brug for hjælp til ansøgningen, så ring til os på 70271218 / tast 1
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.