Moment Professionals søger på vegne af Bravida en CTS-servicetekniker med Schneider-erfaring til Bygningsautomatik Øst i Brøndby. Vi er på udkig efter en selvstændig tekniker, der kan stå med Schneider EcoStruxure hos kunderne fra første dag og være med til at bygge Schneider op som serviceprodukt. Rollen passer til dig, der trives med variationen i service og har lyst til at være den, kollegerne går til.
Din hverdag i Bravida
Du bliver en del af serviceteamet i Brøndby med en kerne af erfarne BMS-teknikere og en serviceleder, du refererer til. Bravida leverer Schneider-løsninger, og forespørgslerne kommer allerede, både fra kunder, der bruger Bravida i andre fag, og fra offentlige bygherrer med Schneider på dele af deres ejendomme. Det, der mangler, er en tekniker i service, der gør en ære i at arbejde med Schneider-løsninger.
Hverdagen foregår mest på kundernes adresser i hovedstadsområdet og på Sjælland. En kunde ringer, fordi radiatoren ikke giver varme eller ventilationen kører forkert, og du finder fejlen, løser den og forklarer slutbrugeren, hvad der er sket. Du fejlsøger og indregulerer Schneider EcoStruxure-anlæg (EBO), idriftsætter mindre installations- og ændringsopgaver og tester og funktionsafprøver alt fra ventilation til varme- og lysstyring. Du holder dokumentationen opdateret og giver kunden sparring, når et anlæg kan gøres bedre. Med din tilgang og rådgivning kommer du måske hjem med mere salg. Det, du ikke selv kan levere på, tager du med hjem til servicelederen.
Kunderne er især erhverv og offentlige bygherrer, fra de store byggerier, som Bravidas anlægsafdeling har bygget, til kommuner med store ejendomsporteføljer og virksomheder i life science. Service og anlæg kører side om side, og har du lyst til et anlægsprojekt ind imellem, kan det også lade sig gøre. Du har tilknytning til kontoret i Brøndby, firmabil og et landsdækkende BMS-miljø med fælles standarder bag dig.
For at blive en succes i rollen…
…behøver du ikke have haft titlen servicetekniker før. Det vigtigste er, at du kan Schneider EcoStruxure i praksis, forstår et anlæg som helhed og kan lide at møde kunden. Derudover sætter du en ære i at:
finde den egentlige årsag, når et anlæg driller.
forklare en teknisk løsning, så kunden forstår den.
dokumentere dit arbejde, så den næste tekniker kan arbejde videre.
dele din Schneider-viden med kollegerne.
Det skal du have med:
Du er uddannet elektriker, automatiktekniker eller har tilsvarende teknisk baggrund, eller du har bygget din faglighed op gennem flere års arbejde med CTS/BMS.
Du har praktisk erfaring med Schneider EcoStruxure Building Operation (EBO) fra service, idriftsættelse eller drift.
Du er tryg ved Pi-diagrammer, IO-lister, indreguleringsprincipper og øvrig teknisk dokumentation.
Du taler dansk, har kørekort til bil og bor på Sjælland.
Det er en fordel, hvis du:
har arbejdet med fejlsøgning og afhjælpning hos servicekunder.
har bred anlægsforståelse inden for ventilation, varme, køl og lys.
kender andre BMS-platforme, fx Honeywell Niagara.
bor i hovedstadsområdet.
Vil du være med på holdet hos Bravida?
Moment Professionals varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Bravida. Vi evaluerer løbende ansøgninger, og når den rette kandidat er fundet, lukker vi processen. Søg stillingen via ansøgningslinket, så vurderer vi din ansøgning hurtigst muligt.
Den videre proces kan omfatte samtaler hos Moment Professionals og Bravida, relevante tests og referenceindhentning.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Consultant Liv Skakfjord Magnussen på lism@moment.dk eller tlf. +45 31 63 81 85. Din henvendelse behandles fortroligt.
Om Bravida
Bravida er Nordens førende leverandør af tekniske installations- og serviceydelser til bygninger med omkring 13.000 medarbejdere i Danmark, Sverige, Norge og Finland, heraf cirka 3.000 i Danmark. Bravida Danmark spænder over el, VVS, ventilation, bygningsautomatik, fire & security og køling, og koncernen er noteret på Nasdaq Stockholm.
Bygningsautomatik er et landsdækkende specialfag i Bravida Danmark med over 100 medarbejdere og kontorer i Aalborg, Aarhus, Odense og Brøndby. Bygningsautomatik Øst, Service, har base i Brøndby og servicerer BMS-anlæg hos erhvervskunder og offentlige bygherrer i hovedstadsområdet og på Sjælland.