Teknisk medarbejder til Proplast i Præstø
Har du hænderne skruet rigtigt på, teknisk forståelse og lyst til at arbejde med både vedligeholdelse, værktøjer og optimering af produktionsudstyr?
Så er det måske dig, vi søger til Proplasts tekniske afdeling.
Vi søger en teknisk medarbejder, som vil få en central rolle i driften og udviklingen af vores produktionsudstyr. Du bliver en del af et team, hvor du både arbejder praktisk på gulvet og bidrager til tekniske forbedringer og optimeringer.
Dine arbejdsopgaver
Du får en bred vifte af tekniske opgaver, herunder:
Service og vedligeholdelse af produktionsanlæg og tekniske installationer
Klargøring, tilretning og ændring af produktionsværktøjer
Design og optimering af produktionsudstyr
Planlægning og gennemførelse af produktionstest
Fremstilling og dokumentation af produktionsværktøjer
Indkøb af værktøjer, reservedele og teknisk udstyr
Vedligeholdelse af inventar og tekniske installationer
Opdatering af teknisk dokumentation, registre og oversigter
Registrering af udførte eftersyn og vedligeholdelsesopgaver
Sikring af lovpligtige eftersyn på trucks, kraner og produktionsudstyr
Kalibrering og dokumentation af måleudstyr i henhold til ISO 9001
Derudover bliver du en vigtig sparringspartner i forhold til forbedringer og tekniske løsninger i produktionen.
Vi forestiller os, at du
Har en teknisk baggrund som eksempelvis værktøjsmager, finmekaniker, industritekniker, mekaniker eller lignende
Har erfaring med vedligeholdelse og fejlfinding på produktionsudstyr
Er praktisk anlagt og trives med at finde løsninger
Arbejder struktureret og har fokus på dokumentation
Er ansvarsbevidst og mødestabil
Kan arbejde både selvstændigt og i samarbejde med kolleger
Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med:
AutoCAD
SolidWorks
Konstruktion og tilpasning af værktøjer
Produktions- eller plastindustrien
Vi vægter din tekniske forståelse og dit engagement højere end en bestemt uddannelsesmæssig baggrund.
Din rolle i organisationen
Du refererer til Produktionschefen og bliver en vigtig del af den tekniske afdeling. Her får du stor indflydelse på den daglige drift og udviklingen af virksomhedens produktionsudstyr.
Vi søger en medarbejder, der er nysgerrig, løsnings orienteret og positiv over for både faglig og personlig udvikling.
Arbejdstid
Stillingen er på daghold:
Mandag-onsdag: 06.45-16.10
Torsdag: 06.45-16.00
Sidste fredag i måneden: 06.45-12.45
Løn og ansættelsesvilkår
Timeløn på 232 kr.
Computer og telefon stilles til rådighed
Ansættelse efter gældende overenskomst
Helbredssikring gennem PFA
Fri parkering
Kaffe, te, vand og frugt hver dag
Gode udviklingsmuligheder i en virksomhed i vækst
Vi lægger særligt vægt på
Høj mødestabilitet
Teknisk forståelse og problemløsningsevner
Kvalitetsbevidst
Struktur og ordenssans
Positiv indstilling og gode samarbejdsevner
Ansøgning
Lyder dette som den rette udfordring for dig? Så send din ansøgning og dit CV allerede i dag.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rette kandidater.
Bliv en del af Proplast og vær med til at sikre driften og udviklingen af en moderne produktionsvirksomhed i stærk vækst.