Jobbet
Hos Unisport bliver de kommende måneder præget af ekstra aktivitet på lageret i Køge. Derfor søger vi nye kolleger til to forskellige afdelinger, hvor du bliver en del af holdet bag kundernes bestillinger.
Pluk & Pak
Pluk & Pak er lagerets største afdeling og spiller en central rolle i Black Friday-perioden. Dine arbejdsopgaver kan blandt andet omfatte:
Pluk og pak af varer
Klargøring af ordrer til forsendelse
Sortering og håndtering af produkter
Bidrage til et effektivt flow på lageret
Vi søger medarbejdere til både dag- og aftenhold, hvor behovet primært er på aftenholdet.
Customization (Trykafdelingen)
I Customization-afdelingen arbejder du med at tilpasse kundernes bestillinger. Dine arbejdsopgaver kan blandt andet omfatte:
Tryk af navne og numre på fodboldtrøjer
Klargøring af produkter til tryk
Kvalitetskontrol af færdige produkter
Arbejdet kræver fokus, præcision og sans for detaljer.
Du vil naturligvis modtage en grundig oplæring, inden du starter.
Din profil
Du er mødestabil, tager ansvar for dine opgaver og trives med at være en del af et hold, hvor alle bidrager til fælles succes. Samtidig arbejder du effektivt og formår at bevare overblikket, når aktivitetsniveauet stiger.
Lagererfaring er en fordel, men ikke et krav. Vi lægger større vægt på din indstilling end på din erfaring.
Har du interesse for sport og fodbold, vil du sandsynligvis passe godt ind i miljøet hos Unisport.
Det praktiske
Arbejdstider
Daghold: kl. 07:00-15:00
Aftenhold: kl. 15:00-23:00
Der forekommer både hverdags- og søndagsvagter. Søndagsvagter er en vigtig del af bemandingen hos Unisport, og i forbindelse med Black Friday forventer vi, at du har mulighed for at arbejde i weekenderne omkring kampagneperioden.
Tilgængelighed: Da Black Friday er en vigtig periode hos Unisport, er det et krav, at du kan tage minimum 3 vagter i perioden og er særligt til rådighed i dagene omkring 27. november, hvor behovet er størst.
Løn: 129,8 kr. pr. time inkl. fritvalgslønkonto.
Transport: Lageret ligger ca. 3,5 km fra Køge Nord Station. Vi anbefaler derfor, at du undersøger dine transportmuligheder, inden du søger.
Moment x Unisport
Du bliver en del af et fast vikar- og tilkaldekorps gennem Moment hos Unisport. Dine vagter vil blive planlagt ved hjælp af et onlinekalender-system, som du får adgang til via din profil på Moments hjemmeside. Du vil kun få vagter på dage, du selv har ønsket - til gengæld er det også et krav, at du kan lægge vagtønsker 3-4 gange ugentligt. Du vil derfor selv være med til at designe din vagtplan uge til uge.
Ansættelsesprocessen
Hvis du er det rette match til stillingen, vil vi afholde et telefonisk interview. Interviewet vil bestå af en række spørgsmål, som skal gennemføres for at komme i betragtning til jobbet.
Vi behandler ansøgninger løbende og besætter stillingerne, så snart vi finder de rette kandidater. Send derfor din ansøgning og dit CV allerede i dag.