Trives du med en hverdag med højt tempo, varierede opgaver og ansvar for at følge tingene til dørs? Og vil du være en del af en mindre, familieejet virksomhed med tæt samarbejde, godt humør og en proaktiv tilgang?
Om stillingen
Hos M/S CONTAINERS får du en central rolle i den daglige drift, hvor du håndterer ordrer fra A-Z og sikrer, at processen fungerer fra fabrik til slutkunde.
Du bliver bindeled mellem kunder, leverandører, produktion og transport. Det kræver struktur, overblik og forståelse for hele værdikæden. Samtidig får du løbende kontakt med eksisterende kunder, hvor god service og kommerciel forståelse bidrager til at fastholde og udvikle relationerne.
Stillingen er primært koordinerende og administrativ, men giver også mulighed for at bringe dine salgsinteresser i spil gennem dialogen med kunderne.
Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:
Håndtering af ordrer fra bestilling til levering hos kunden.
Koordinering og opfølgning på produktion, transport og logistik.
Daglig dialog med kunder, leverandører, speditører og internationale samarbejdspartnere.
Opfølgning på aftaler, leverancer og deadlines.
Vedligeholdelse af ordredata, dokumentation og øvrige administrative opgaver.
Kontakt med eksisterende kunder med fokus på service, opfølgning og mersalg.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har 2-5 års erfaring med ordrebehandling, kundeservice, salgssupport, shipping eller logistik, men har du anden relevant erfaring, hører vi også gerne fra dig. Erfaring fra et internationalt miljø er en fordel, men din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er din erfaring, din tilgang til arbejdet og din lyst til at lære forretningen at kende.
Vi lægger især vægt på, at du:
Er proaktiv og ansvarsbevidst – du tager initiativ og følger opgaverne til dørs.
Trives med administration og koordinering – du arbejder struktureret og bevarer overblikket, også når der er mange bolde i luften.
Forstår værdikæden – du er nysgerrig på samspillet mellem produktion, transport og levering.
Er serviceminded og kommerciel – du hjælper kunderne godt videre og spotter muligheder for mersalg.
Har god energi og lyst til at lære – du møder nye opgaver positivt og vil gerne udvikle dig.
Trives i et mindre team – du bidrager til samarbejdet og en uformel hverdag.
Er stærk i IT og tal – du har god systemforståelse og lærer hurtigt nye systemer.
Da virksomheden samarbejder med kunder og partnere verden over, behersker du dansk og engelsk flydende – både mundtligt og skriftligt. Den primære kontakt til kunder og samarbejdspartnere foregår på mail.
Hvad kan du forvente hos M/S CONTAINERS?
M/S CONTAINERS er en familieejet nichevirksomhed med base i Risskov, der arbejder internationalt med køb, salg, produktion og logistik af standard- og specialcontainere til erhvervskunder i Danmark og resten af verden.
Produktionen foregår blandt andet i Kina og Vietnam, og forretningen bygger på stærke relationer og et velfungerende samarbejde på tværs af værdikæden.
Du bliver en del af en lille organisation med korte beslutningsveje, en uformel omgangstone og plads til humor. Til gengæld får du en alsidig rolle med ansvar, indsigt i flere dele af forretningen og mulighed for at gøre en forskel i hverdagen. Her vægtes din indstilling, læringslyst og dit engagement højt.
Praktisk information
Arbejdssted: Risskov
Opstart: Hurtigst muligt
Løn: Efter kvalifikationer
Sådan søger du
Moment Professionals varetager rekrutteringen på vegne af M/S CONTAINERS.
Vi vurderer ansøgninger løbende og afslutter processen, når den rette kandidat er fundet. Søg derfor via ansøgningslinket hurtigst muligt.
Rekrutteringsprocessen kan omfatte samtaler hos Moment Professionals og M/S CONTAINERS samt relevante tests og referenceindhentning.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Morten Thomsen på moth@moment.dk eller tlf. +45 31 36 56 25. Alle henvendelser behandles fortroligt.