Jobbet
På vegne af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet søger vi en struktureret og detaljeorienteret vikar til at bistå med regnskabsgennemgang i Puljesekretariatet.
Du får ansvar for at gennemgå projektregnskaber og tilhørende revisionsmateriale med udgangspunkt i gældende regler, bevillingsbrev, budget og øvrig dokumentation. Du får en bred kontaktflade med fagkontorer, tilskudsmodtagere og revisorer.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
Gennemgå regnskabs- og revisionsmateriale
Kontrollere, at påkrævet dokumentation er indsendt og opfylder gældende krav
Dokumentere regnskabsgennemgangen i tjeklister og PULS
Følge op med tilskudsmodtagere, revisorer og fagkontorer
Udarbejde afgørelsesbreve vedrørende gennemgangen
Eventuelt udføre 2. kontrol af kollegers regnskabsgennemgang
Om dig
Du er systematisk, grundig og detaljeorienteret og trives med at arbejde efter faste procedurer. Du har gode samarbejdsevner og kommunikerer klart og professionelt.
Derudover ser vi gerne, at du:
Har erfaring med regnskabs- og revisionsmateriale vedrørende projekttilskud – gerne fra offentlig administration eller tilskudsforvaltning
Arbejder struktureret og har sans for detaljer
Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
Har gode IT-kompetencer og hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer
Praktisk
Opstart: Hurtigst muligt
Varighed: 31. december 2026
Arbejdssted: Arbejdet foregår indledningsvis på Tidemandsvej 1, 4300 Holbæk. Efter oplæring og indkøring kan arbejdet efter nærmere aftale udføres fra anden lokation, fx Kalvebod Brygge i København. Hjemmearbejde kan ligeledes være en mulighed efter aftale med nærmeste leder.
Arbejdstid: 37 timer ugentligt indenfor normal kontortid
Løn: Lønnen vil blive oplyst i forbindelse med den indledende samtale
Ansættelse: Du bliver ansat gennem Moment og er omfattet af HK’s overenskomst
Vi indkalder løbende til samtale, så send os gerne din ansøgning allerede i dag!