Studentermedhjælper til Rigspolitiets RPA-team

Posted: 02-10-2026, job nr. 204167

Er du skarp til skriftlig formidling, struktureret af natur og interesseret i digitalisering og automatisering? Så har du nu mulighed for at få et spændende studiejob - se med her

The capital region
Temp job
Part-time
13-10-2026
Share

Jobbet

Som studentermedhjælper bliver du en vigtig støtte for Rigspolitiets RPA-team, der arbejder med automatisering af processer på tværs af organisationen. Teamet har behov for hjælp til en række administrative og dokumentationsrelaterede opgaver, som er med til at sikre kvalitet og ensartethed i deres arbejde.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Gennemgå, opdatere og renskrive dokumentation

  • Kvalitetssikre skabeloner, vejledninger og arbejdsbeskrivelser

  • Vedligeholde og opdatere indhold på intranetsider

  • Bidrage til strukturering og kvalitetssikring af logning i robotløsninger

  • Understøtte teamet med administrative opgaver og løbende dokumentationsarbejde

Du bliver en del af et team, hvor du får mulighed for at lære organisationen og arbejdet med automatisering at kende, samtidig med at du bidrager med dine egne kompetencer.

Din profil

Vi forestiller os, at du er i starten af din videregående uddannelse, eksempelvis inden for IT, kommunikation, informationsvidenskab eller et humanistisk fagområde.

Det vigtigste er dog ikke din studieretning, men at du:

  • Har et højt skriftligt niveau på dansk

  • Er grundig og kvalitetsbevidst i dit arbejde

  • Har sans for struktur og detaljer

  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver

  • Har lyst til at skabe professionelle og brugervenlige skriftlige produkter

Det vil være en fordel, hvis du har interesse for eller en grundlæggende forståelse af programmering, automatisering eller digitale processer, men det er ikke et krav.

Det praktiske

  • Opstart: Hurtigst muligt efter endt sikkerhedsgodkendelse

  • Arbejdstid: Ca. 20 timer om ugen fordelt på 2-3 arbejdsdage

  • Ansættelsesperiode: 12 måneder med mulighed for forlængelse

  • Arbejdssted: Rigspolitiet, Frederikskaj, 2450 København SV

  • Sikkerhedsgodkendelse: Ansættelsen er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele ansættelsen.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

The company

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

About the Ena portal and our companies