Aktivt job i humørfyldt team
Som kommende medarbejder hos Matas Logistics Center (MLC), bliver du en del af et ungt og humørfyldt team, hvor der er tårnhøjt til loftet, frihed under ansvar samt en god og hyggelig omgangstone. Dine primære arbejdsopgaver bliver at plukke og pakke ordrer, som landets kunder bestiller online, samt lægge på plads og indplacere. Konkret skal du ekspedere en masse forskellige varer og produkter og sørge for, at alt er blevet plukket og pakket korrekt, inden kundernes ordrer forlader webshoppen. Du vil selvfølgelig blive grundigt oplært i opgaverne, så du er godt klædt på til jobbet.
I mindre travle perioder, kan der forekomme andre ad-hoc-opgaver i afdelingen.
Vi er på udkig efter engagerede medarbejdere, så vi kan stille det helt rigtige dreamteam. Vi søger medarbejdere, som er interesseret i at arbejde på deltid, som et studiejob i morgen/eftermiddag/aftentimerne.
Bliv en del af holdet
For at blive en del af holdet hos Matas ser vi gerne, at du har en god ordenssans og går grundigt til værks i dit arbejde. Rutineprægede opgaver er lige dig, og du forstår vigtigheden af stabilitet samt kan holde det kølige overblik, selv når tempoet går højt. Du behersker dansk, og sætter pris på godt teamwork og bidrager til et højt humør, men du kan også arbejde selvstændigt uden problemer.
Alt det praktiske
Arbejdstiderne er:
Mandag til fredag i tidsrummet 07.00-22.30. Man opretter selv vagtønsker i det tidsrum man ønsker (dog min. 2-3 om ugen).
Lørdag og søndag fra 10:00-15:00
På Helligdagene er der også åbent fra 08.00-16:00
Du vil få tildelt både faste- og tilkaldevagter.
For at komme i betragtning til jobbet skal du som minimum kunne arbejde to-tre gange om ugen. Du vil få tildelt både faste- og tilkaldevagter.
Black Friday og højsæson
I forbindelse med Black Friday går Matas ind i en ekstra travl periode. Fra den 21/11 til og med den 6/12 kører vi derfor med udvidede vagttider:
Kl. 00.00-07.00
Kl. 07.00-15.00
Kl. 15.00-22.00
Det er en periode med ekstra aktivitet og højt tempo på lageret, og derfor søger vi medarbejdere, som har mulighed for at tage vagter i denne periode.
Ansættelsesprocessen
Hvis du er det rette match til stillingen, vil vi sende dig et link til et videointerview eller også vil vi interviewe dig pr. telefon.
Oplæring: Oplæringen ved ansættelse består normalt af 2 dage.
Transport: Matas Logistics Center ligger lidt fra stationen. Der er enkelte busforbindelser, som går til adressen, men ellers er mulighederne begrænsede. Vi anbefaler derfor, at du inden du søger stillingen – undersøger dine transportmuligheder.
Løn:
154,18 kr (inkl. grundløn på 140,17 kr. og 10% i Fritvalgs Lønkonto)
Vi glæder os til at høre fra dig!