Jobbet
Bliv en del af Færdselsstyrelsen og vær med til at sikre en effektiv sagsbehandling!
På vegne af Færdselsstyrelsen søger vi flere administrative sagsbehandlere, der trives med struktur, præcision og kvalitet i arbejdet. Du vil få en vigtig rolle i et team, der håndterer sager inden for vejafgifter. Dine opgaver vil blandt andet være håndtering af godkendelser og bøder, samt genbehandling af sager om vejafgifter fra 2025. Det er en stilling for dig, der motiveres af at nedbryde store bunker og gøre en forskel bag kulisserne.
Rollen er rent administrativ. Det betyder, at du ikke har kontakt med borgere hverken telefonisk eller skriftligt. Du kan derfor fokusere fuldt ud på sagsbehandlingen og levere høj kvalitet i dit arbejde hver dag.
Dine primære arbejdsopgaver:
Behandle og registrere sager vedrørende vejafgifter.
Sikre korrekt og præcis opdatering af data i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Bidrage til en effektiv sagsbehandling gennem kvalitet, struktur og samarbejde.
Vigtigst er at du trives med administrative opgaver og har blik for detaljerne, samt finder glæde i at få opgaver håndteret korrekt og effektivt.
Du bliver en del af et team med et stærkt fællesskab, hvor samarbejde, sparring og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen.
Fra dag ét får du en grundig introduktion til opgaverne, så du føler dig godt klædt på til rollen. Vi sørger for, at du får den rette oplæring og støtte, så du hurtigt kan blive en værdifuld del af teamet.
Din profil
Vi ser gerne at du har erfaring med administrative arbejdsopgaver eller sagsbehandling fra en tidligere ansættelse. Derudover skal du gerne motiveres af at arbejde rutinepræget ud fra manualer og instrukser, samt trives i manuelle arbejdsgange.
Vi ser gerne, at du:
har sans for detaljer og motiveres af at arbejde struktureret, så registreringer og opgaver bliver løst korrekt
har let ved at sætte dig ind i forskellige IT-systemer og navigere i forskellige systemer på en gang
trives med rutineprægede opgaver og formår at bevare koncentrationen
Er ansvarsbevidst, mødestabil og bidrager positivt til samarbejdet med dine kolleger.
Har du tidligere arbejdet i Workzone er det en fordel.
Praktisk
Opstart: Der kommer til at være forskellige opstartsdage - første dag er mandag i uge 39. OBS! Vi er allerede i gang med ansættelsessamtalerne, så skynd dig at sende din ansøgning allerede i dag!
Varighed: Vikariatet løber 2026 ud med mulighed for forlængelse eller fastansættelse
Lokation: Sorsigvej 35, 6760 Ribe, der er mulighed for parkering
Timer: 37 timer om ugen med betalt frokostpause
Lyder det som noget for dig?
Vi glæder os til at høre fra dig!