Moment Professionals søger på vegne af en virksomhed en eller flere senior løsningsarkitekter til en konsulentopgave med forventet start i oktober 2026. Kernen i opgaven er at sætte retningen på tværs af datamodel, cloud og de relevante integrationer i samarbejde med virksomhedens interne IT.
Opgaven
Du bliver den tekniske tyngde i projektet. Du sætter retningen for datamodellen og cloud-arkitekturen og for, hvordan Tableau Next og Marketing Cloud Next integreres. Virksomheden stiller selv med projektlederen, og du samarbejder tæt med deres interne IT, som forventer en seniorprofil, der kan indgå kvalificeret i de tekniske drøftelser.
Dashboardudviklingen forventer virksomheden at håndtere internt. Afhængigt af det endelige scope kan løsningen bestå af en eller flere løsningsarkitekter eller et bredere projektteam, hvor der suppleres med developers.
Fundamentet
- Du er en seniorprofil med stærke kompetencer og erfaring i datamodellering og cloud.
- Du har erfaring med Tableau Next-integration og Marketing Cloud Next.
- Du har den tekniske tyngde til at samarbejde kvalificeret med en intern IT-organisation.
Rammer
Varighed og fordelingen mellem onsite og remote fastlægges sammen med virksomheden, inden opgaven starter.
Er du interesseret?
Moment Professionals varetager processen på vegne af virksomheden, som ikke nævnes ved navn i opslaget. Vi vurderer henvendelser løbende og præsenterer relevante profiler for virksomheden. Send dit CV via ansøgningslinket, gerne med en kort beskrivelse af de opgaver, du har været løsningsarkitekt på, din tilgængelighed fra oktober og dit prisniveau.
Har du spørgsmål til opgaven, er du velkommen til at kontakte Senior Consultant Søren Boll på sobo@moment.dk eller tlf. +45 28 35 87 93. Din henvendelse behandles fortroligt.