Erhvervsdirektør til AL Sydbank i Silkeborg

Posted: 04-09-2026, job nr. 203411

Vil du være bankens ansigt over for erhvervslivet i Silkeborg? Du får ledelsen af et erfarent erhvervsteam og bygger væksten gennem dine egne relationer.

Central Jutland
Permanent employment
Full time
15-10-2026
Share

Moment Professionals søger på vegne af AL Sydbank en erhvervsdirektør til bankens afdeling i Silkeborg. Vi er på udkig efter en relationsstærk erhvervsprofil, der kan stå forrest for erhvervsforretningen i en by med et stort vækstpotentiale. Rollen passer til dig, der vil bruge din uge på kunder, netværk og personaleledelse uden at give slip på fagligheden, og som motiveres af selv at gå foran frem for at lede fra skrivebordet.

Din hverdag i AL Sydbank

Du får ansvaret for erhvervsafdelingen på Søndergade 25, hvor du bliver leder for fem kompetente kollegaer og en del af et hus med omkring 25 mennesker. Du indgår i det lokale ledelsesteam sammen med privatdirektøren og refererer til områdedirektøren for Midtjylland.

Cirka 30 procent af din tid går til din egen kundeportefølje, som du selv bygger op, og 30 procent til netværk og nye kunderelationer: Du dyrker relationerne i byen, tager telefonen, booker møderne og tager gerne en rådgiver med ud. De resterende 40 procent er ledelse tæt på forretningen: 1:1-samtaler, sparring før og efter kundemøderne, træning i hverdagen og at gå forrest i kulturen, sammen med rådgivere, der hører til blandt bankens dygtigste. Du får uddannelse og sparring i ledelse fra dag ét, både i bankens egne lederforløb og i den daglige dialog med områdedirektøren.

Kunderne spænder fra den lokale håndværksmester til store virksomheder, og bag dig står bankens specialister inden for blandt andet leasing, udland, cash management og firmapension. Private banking og investering sidder tæt på i hverdagen og indgår i dit udvidede team af specialister. Vejen til beslutningerne er kort: Kreditsager går direkte fra dig til kreditafdelingen.

Ledelse i Silkeborg foregår ved at møde frem. Du er i afdelingen alle hverdage, og en del af netværksarbejdet ligger uden for normal arbejdstid, når erhvervslivet mødes til sports- og netværksarrangementer i byen, blandt andet i Business Silkeborg. Til gengæld er der fuld fleksibilitet, når livet kræver det.

Og så er der goderne:

Frihed til selv at tilrettelægge din dag med kunder og netværk, en konkurrencedygtig løn og en god pensionsordning.

For at blive en succes i rollen…

…behøver du ikke have haft personaleansvar før. Det vigtigste er, at du er stærk på erhvervskunder og har lyst til at stå i spidsen for andre mennesker. Derudover sætter du en ære i at:

  • tage telefonen og booke kundemøderne, også når kalenderen ser fuld ud.

  • vinde respekt gennem kundefokus og faglighed.

  • lytte for at forstå, både hos kunder og kollegaer.

  • holde kvaliteten og kreditpolitikken, også når det går stærkt.

Fundamentet:

  • Du har erfaring som erhvervsdirektør eller erhvervschef, eller du er en drevet senior erhvervsrådgiver, der er klar til din første lederrolle.

  • Du kommer fra den finansielle sektor med solid kreditforståelse og erfaring med erhvervskunder i flere størrelser.

  • Du bor inden for cirka en times kørsel fra Silkeborg og har lyst til at være en synlig del af byens erhvervsliv.

Vil du være med på holdet hos AL Sydbank?

Moment Professionals varetager rekrutteringsprocessen på vegne af AL Sydbank. Vi evaluerer løbende ansøgninger, og når den rette kandidat er fundet, lukker vi processen. Søg stillingen via ansøgningslinket, så vurderer vi din ansøgning hurtigst muligt.

Den videre proces kan omfatte samtaler hos Moment Professionals og AL Sydbank, relevante tests og referenceindhentning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Martin Pagh Aarøe-Löfvall på mpal@moment.dk eller tlf. +45 31 63 85 08. Din henvendelse behandles fortroligt.

The company

AL Sydbank er Danmarks femtestørste bank, skabt ved fusionen mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank i december 2025. Banken har cirka 3.900 medarbejdere, over 100.000 erhvervskunder og 88 filialer i hele landet under brandet Danmarks Erhvervsbank. En ny Aalund-undersøgelse viser, at AL Sydbank har landets mest tilfredse erhvervskunder og den højeste anbefalingsscore blandt de seks største banker. I Silkeborg samler banken erhverv og privat under ét tag på Søndergade 25. Erhvervsafdelingen rådgiver alt fra små lokale virksomheder til store virksomheder og arbejder efter en enkel idé: Kunderne skal altid kunne få fat i deres rådgiver, og ledelsen skal være tæt på forretningen.

About the Ena portal and our companies

With a profile in the Ena portal, you have access to jobs from some of the Nordics' leading temp and recruitment agencies.

  • Today: Moment, Pædagogisk Vikarbureau and Eterni Sweden.
  • Before long, the rest of the agencies in our group Edda Group will follow.

Together, we offer a wide selection of jobs within, among other categories, customer service, sales, finance, storage, logistics, production, construction, IT, service, child care, teaching etc.
We offer temporary and permanent employment - both part-time and full-time - and are with you all the way from application to employment. Always under orderly conditions. Read more about Moment here, Pædagogisk Vikarbureau here and Eterni Sweden here.