På vegne af CBRE Teknisk Servicepartner søger Moment en serviceleder, der har lyst til at bygge noget op. Du bliver den første leder på den mekaniske del af industriserviceforretningen i Herning og får en unik mulighed for at skabe et nyt forretningsområde med opbakning fra en veletableret organisation.
Stillingen kombinerer teknik, ledelse og forretningsudvikling. I starten bliver dit fokus at skabe relationer til nye og eksisterende kunder, hente de første opgaver ind og opbygge et stærkt mekanisk team. På sigt bliver du ansvarlig for den daglige ledelse og udviklingen af en afdeling med 6-8 medarbejdere, som skal arbejde tæt sammen med CBREs etablerede el-afdeling.
Hvis du motiveres af at skabe noget fra bunden og kan se muligheder, hvor andre ser begrænsninger, kan det være den mulighed, du har ventet på.
En rolle med frihed, ansvar og stor indflydelse
Som serviceleder bliver du drivkraften bag opbygningen af den mekaniske industriservice i Midtjylland.
Du får ansvaret for at skabe relationer til områdets produktionsvirksomheder og udvikle samarbejdet med eksisterende kunder. Samtidig skal du være med til at definere, hvordan afdelingen skal bygges op – fra rekruttering af de første medarbejdere til planlægning, struktur og den daglige drift.
CBRE har ikke en traditionel salgsafdeling. Derfor er servicelederne en vigtig del af virksomhedens vækst. Rollen handler ikke om klassisk salg, men om at forstå kundernes behov, skabe tillid og udvikle løsninger, der skaber værdi.
Du bliver en del af et stærkt lokalt lederteam, hvor sparring, videndeling og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.
Dine ansvarsområder
Som serviceleder får du blandt andet ansvar for at:
Opbygge og udvikle CBREs mekaniske serviceforretning i Midtjylland.
Skabe relationer til nye og eksisterende industrikunder.
Identificere nye forretningsmuligheder og udvikle samarbejdet med kunderne.
Rekruttere og opbygge et mekanisk serviceteam.
Planlægge ressourcer og koordinere serviceopgaver.
Sparre med kunder og medarbejdere om mekaniske løsninger og samarbejde med el-afdelingen om tværfaglige opgaver.
Sikre høj kvalitet, sikkerhed og trivsel i den daglige opgaveløsning.
Hvem er du?
Vi er mere optagede af din erfaring og dit drive end af din nuværende jobtitel.
Du kan f.eks. være industrimekaniker, maskinmester, smed, vedligeholdelsesleder, serviceleder eller have en anden relevant teknisk baggrund kombineret med erfaring fra industrien.
Måske har du allerede ledelsesansvar. Det kan også være, at du i dag er en teknisk profil med stærke relationelle kompetencer og er klar til at tage næste skridt i karrieren.
Det vigtigste er, at du trives med ansvar og motiveres af at skabe noget, som ikke allerede er bygget.
Vi forestiller os, at du:
Har en solid mekanisk baggrund og erfaring fra industrien eller teknisk service.
Har kendskab til el og automatik og trives i tværfaglige samarbejder.
Har et naturligt kommercielt drive og motiveres af at udvikle kunderelationer.
Er initiativrig og skaber selv muligheder frem for at vente på dem.
Er en synlig og involverende leder, der skaber engagement og følgeskab.
Holder fast i kvalitet og sikkerhed – også når hverdagen er travl.
Har lyst til at bygge en afdeling op og sætte dit eget præg på både kultur og arbejdsform.
Derfor skal du vælge CBRE Teknisk Servicepartner
Denne stilling adskiller sig fra mange andre lederstillinger.
Du overtager ikke en færdig organisation – du får muligheden for at skabe den.
Med opbakning fra en landsdækkende virksomhed med mere end 700 medarbejdere får du friheden til at opbygge en mekanisk serviceforretning, samtidig med at du kan trække på et stærkt fagligt bagland og et veletableret el-team.
Du kan blandt andet se frem til:
En unik mulighed for at opbygge et nyt forretningsområde.
Stor frihed under ansvar og korte beslutningsveje.
Reel indflydelse på både team, kunder og afdelingens udvikling.
Et stærkt lederteam med høj faglighed og god sparring.
Et landsdækkende netværk af tekniske specialister.
En varieret hverdag med stor kontaktflade til både kunder og kolleger.
Forestil dig det første år i stillingen...
Efter de første 6-12 måneder har du etableret stærke relationer til områdets største produktionsvirksomheder og hentet de første mekaniske serviceopgaver hjem. Du har ansat de første medarbejdere og skabt rammerne for en velfungerende afdeling, som arbejder tæt sammen med el-forretningen om at levere endnu større værdi til kunderne.
På længere sigt står du i spidsen for en lønsom mekanisk serviceafdeling med 6-8 medarbejdere, stærke kunderelationer og en central rolle i udviklingen af CBREs industriservice i Midtjylland.
Interesseret?
Moment varetager rekrutteringen på vegne af CBRE Teknisk Servicepartner.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Mathias Kjærsgaard Christensen (makc@moment.dk eller +45 31 63 88 48), eller Senior Konsulent Jørn Skarregaard (jos@moment.dk eller +45 28 92 86 74).
Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne dit CV hurtigst muligt. Vi ser frem til at høre fra dig.