På vegne af DTU Wind søger vi en erfaren administrativ medarbejder til ordrebehandling og softwaresalg, der ønsker en alsidig hverdag med administrative opgaver og kundekontakt i et internationalt miljø.
Du bliver en del af et mindre team, som administrerer salg af softwarelicenser til kunder over hele verden. Her får du en central rolle i at sikre en professionel og effektiv ordreproces fra kundens bestilling til ordren er registreret, behandlet og faktureret.
Dine primære arbejdsopgaver
Håndtere den daglige ordrebehandling i forbindelse med salg af softwarelicenser til internationale kunder.
Have dialog med kunder primært via e-mail om bestillinger, licenser og ordrestatus.
Registrere ordrer og kundeoplysninger i CRM, samt sikre korrekt opfølgning gennem hele ordreprocessen.
Håndtere fakturering og sikre, at ordrer behandles korrekt på tværs af CRM, Excel og øvrige interne systemer.
Vi søger dig, der
Gerne har et par års erfaring inden for området, gerne fra en privat virksomhed med internationale kunder. Du motiveres af at skabe struktur, har sans for detaljen og trives med at koordinere mange opgaver på én gang uden at miste overblikket. Og så har du lyst til at være med på en rejse med kontinuerlig udvikling af systemer og processer.
Vi ser gerne, at du
Kommunikerer flydende på både dansk og engelsk - både skriftligt og mundtligt.
Har erfaring med ordrebehandling og administrativ salgsunderstøttelse.
Har erfaring med CRM-systemer - dette er et krav. Erfaring med Dynamics 365 er en fordel.
Desuden er det en fordel, at du er vant til at arbejde i Microsoft 365, webbaserede systemer og databaser.
Har erfaring med fakturering.
Opstart: medio august 2026
Varighed: 6 måneder med mulighed for forlængelse
Lokation: DTU - Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde
Arbejdstid: 37 timer om ugen, fordelt på mandag-fredag i tidsrummet 08.00-17-00
Løn: Efter kvalifikationer
Du bliver ansat gennem Moment og får din daglige arbejdsplads hos DTU i Roskilde.
Så send os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.