Lager- og Logistikchef til Jensens Food i Struer

Posted: 06-07-2026, job nr. 202668

Er du en erfaren lager- og logistikprofil med stærke lederevner, et skarpt overblik og naturlig autoritet? Så kan du være den nye Lager- og Logistikchef hos Jensens Foods.

Central Jutland
Temporary
Full-time
31-07-2026
Share

Trives du i en driftsnær rolle, hvor du både arbejder strategisk og operationelt?

Jensens Foods står over for en spændende vækstrejse. Derfor søger vi en engageret og struktureret Lager- og Logistikchef, som kan sikre en effektiv lagerdrift, understøtte væksten og samtidig skabe struktur, overblik og udvikling i organisationen.

Som Lager- og Logistikchef får du ansvaret for den daglige drift af lager og logistik samt ledelsen af et team på to-fire medarbejdere. Du bliver en nøgleperson i organisationen og får ansvar for at sikre effektive processer, høj kvalitet og minimal fejlmargin i hele vareflowet.

Stillingen er en kombination af ledelse, administration og hands-on drift, hvor du både arbejder med planlægning, optimering og selv deltager i den daglige drift, når behovet opstår.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Planlægning og koordinering af den daglige lager- og logistikdrift

  • Ledelse og udvikling af 2-4 lager- og logistikmedarbejdere

  • Sikring af effektive arbejdsgange og høj leveringssikkerhed

  • Lagerstyring og optimering af vareflow

  • Identificering og implementering af forbedrings- og optimeringsmuligheder

  • Tæt samarbejde med produktionen og øvrige afdelinger

  • Aktiv deltagelse i den daglige drift, herunder truckkørsel ved behov

Ca. 30 % af rollen vil bestå af administrative opgaver.

Vi forestiller os, at du

  • Har solid erfaring med lager, logistik og ledelse i en driftsorienteret virksomhed

  • Arbejder struktureret med fokus på kvalitet, ordenssans og fejlfri processer

  • Er IT-kyndig og har erfaring med lagerstyringssystemer, gerne Navision

  • Har truckcertifikat og er ikke bange for selv at tage del i den daglige drift

  • Er en synlig og handlekraftig leder, der kommunikerer tydeligt på dansk og ser muligheder for optimering og udvikling.

Det vil være en fordel, hvis du har en uddannelsesmæssig baggrund inden for lager og logistik, men det vigtigste er din erfaring og evne til at omsætte teori til praksis.

Vi tilbyder

  • Løn efter kvalifikationer inklusive relevante tillæg

  • Mulighed for fastansættelse

  • Arbejdstøj og nødvendigt udstyr stillet til rådighed

  • Frugt om tirsdagen

  • Morgenbrød med pålæg hver fredag

Arbejdstiden ligger inden for tidsrummet kl. 04.00-16.00, og vi forventer, at du er til stede, når driften kræver det. Der vil forekomme perioder med spidsbelastning, hvor fleksibilitet er afgørende.

Praktisk information

Opstart: Hurtigst muligt

Ansættelse: Try & Hire.

Løn: Efter kvalifikationer

Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Ansøgningsproces

Rekrutteringen varetages af Moment.

Processen består af:

  1. Indledende telefonisk samtale med Moment

  2. Personlig samtale hos Jensens Foods

Vi behandler ansøgninger løbende og anbefaler derfor, at du søger hurtigst muligt.

The company

Jensens Foods udvikler og producerer velsmagende færdigretter af høj kvalitet med inspiration fra den velkendte spiseoplevelse hos Jensens Bøfhus. Med fokus på gode råvarer, velafprøvede opskrifter og høj kvalitet skaber de måltidsløsninger, der gør det nemt for forbrugerne at nyde et lækkert måltid i en travl hverdag. Deres ambition er at kombinere smag, kvalitet og bekvemmelighed – lækkert, nemt og enkelt.

About the Ena portal and our companies

With a profile in the Ena portal, you have access to jobs from some of the Nordics' leading temp and recruitment agencies.

  • Today: Moment, Pædagogisk Vikarbureau and Eterni Sweden.
  • Before long, the rest of the agencies in our group Edda Group will follow.

Together, we offer a wide selection of jobs within, among other categories, customer service, sales, finance, storage, logistics, production, construction, IT, service, child care, teaching etc.
We offer temporary and permanent employment - both part-time and full-time - and are with you all the way from application to employment. Always under orderly conditions. Read more about Moment here, Pædagogisk Vikarbureau here and Eterni Sweden here.