Jobbet
Til Danmarks største detailhandelsvirksomhed søger vi lagermedarbejdere til tørvarelageret i Albertslund, hvorfra alle butikker på Sjælland serviceres. Vi kan tilbyde et aktivt og dynamisk deltids-job, hvor din primære arbejdsopgave bliver at plukke og pakke tørvarer på paller, og gøre disse klar til supermarkederne.
Arbejdet foregår på en elhest, hvor du kører rundt til forskellige lokationer med varer. Du får besked om lokationerne ved hjælp af Pick by Voice, hvor du via headset, får information om din ordre fra en computerstyret stemme. Der er tale om hårdt fysisk arbejde, hvor der også vil være tunge løft i løbet af din vagt.
Profil
Du trives med et fysisk arbejde. Vi ser gerne, at du har erfaring med lagerarbejde eller bare synes det er fedt med et fysisk og aktivt job. Vigtigst er det, at du er motiveret, når du er på arbejde og er klar på at tage fat og nå dine mål.
Derudover ser vi gerne at:
Du er stabil og kvalitetsbevidst
Du trives i fysisk aktivt arbejde
Du går til arbejdsopgaverne med god energi
Kan arbejde de næste 4 uger
Arbejdstider og løn
Arbejdstiden er følgende:
Mandag til fredag kl. 8.00 - 16.06.
Du skal kunne arbejde i uge 28, 29, 30 og 31 - med mulighed for forlængelse.
Lønnen er samlet på 173,60 kr. i timen. Du får yderligere udbetalt 10% i fritvalg sammen med din løn.
Vi holder samtaler løbende, så send allerede din ansøgning i dag.