Erfaren projektleder? Bliv fremtidens projektchef hos Arkil i Odense
Få ansvaret, friheden og sparringen til at udvikle dig – med et større anlægsprojekt i Odense SØ som din første store opgave.
Du er måske projektleder eller entrepriseleder i dag. Du har styr på anlægsprojekter, trives med ansvar og er klar til at tage næste skridt i karrieren – men mangler den rette mulighed.
Den mulighed får du hos Arkil.
Som projektleder bliver du en nøgleperson på Arkils anlægsentreprise på et større projekt i Odense de næste cirka 1,5 år. Her får du en selvstændig rolle med ansvar for at koordinere projektets mange snitflader, skabe fremdrift og sikre, at produktionen altid er et skridt foran.
Du bliver en del af et stærkt projektteam, hvor du arbejder tæt sammen med en erfaren projektchef. Han har det overordnede ansvar for projektets økonomi og de strategiske beslutninger, men i det daglige får du stor frihed til at træffe beslutninger og drive projektet fremad. Projektchefen fungerer derfor primært som sparringspartner – ikke som en leder, der skal godkende hver eneste detalje, tværtimod.
Målet er klart: Du skal udvikle dig til selv at stå med det fulde projektansvar som projektchef, når du er klar til det.
Dine primære opgaver
Koordinere produktionen og sikre, at tidsplanen understøtter formandens arbejde på pladsen, så han kan fokusere på fremdrift på pladsen med sine folk.
Sikre fremdrift, kvalitet og struktur gennem hele projektforløbet
Planlægge flere uger frem og forudse de udfordringer, der kan påvirke produktionen
Følge op på kontrakter, tillægsarbejder og projektets økonomi
Deltage i tekniske møder, byggemøder og den daglige dialog med bygherre
Hvem er du?
Du har erfaring fra anlægsbranchen og er vant til at skabe overblik i komplekse projekter. Du tager ansvar, arbejder struktureret og motiveres af at finde løsninger, før udfordringerne opstår.
Du kan f.eks. være projektleder, entrepriseleder eller have en lignende rolle og være klar til næste skridt mod en rolle som projektchef.
Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig. Det afgørende er, at du forstår anlægsprojekter, egenproduktion og trives tæt på byggepladsen.
Derfor skal du vælge Arkil
Hos Arkil bliver du en del af en anlægsafdeling, hvor samarbejde, høj faglighed og ordentlighed går hånd i hånd. Mange af medarbejderne har været med til at opbygge afdelingen gennem en årrække, og kulturen er præget af et stærkt fællesskab, hvor man hjælper hinanden på tværs af projekter.
Du får:
En unik mulighed for at udvikle dig fra projektleder til projektchef
En central rolle på et større anlægsprojekt de næste cirka 1,5 år
Mulighed for at fortsætte på nye anlægsprojekter i Arkils anlægsafdeling efterfølgende
Stor frihed under ansvar og en erfaren projektchef som sparringspartner
Attraktive ansættelsesvilkår med 13 % arbejdsgiverbetalt pension, 10 % fritvalgskonto og mulighed for firmabil
Om Arkil
Arkil er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder med omkring 2.300 medarbejdere og mere end 80 års erfaring med anlægs- og infrastrukturprojekter for både offentlige og private bygherrer.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte en af de to rekrutteringspartnere fra Moment Liv Skakfjord Magnussen på +45 31 63 81 85 eller Mathias Kjærsgaard Christensen på +45 31 63 88 48.
Ansøgninger behandles løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.