Jobbet
Som lagermedarbejder bliver du en del af et team hos MultiLine med højt til loftet og med fokus på trivsel hos den enkelte medarbejder. Sammen har I ansvaret for plukning og pakning af virksomhedens varer, der dækker et bredt sortiment – herunder emballage, éngangsartikler, rengørings- og hospitalsprodukter og meget mere. Kunderne er mange og spænder bredt fra kæder, grossister, staten, regioner og kommuner. Derudover leveres der varer til hele Norden.
Arbejdsopgaven vil primært være opfyldning af Multilines automations anlæg + truck kørsel.
Din profil
For at få succes i jobbet skal du trives med en aktiv hverdag, hvor det forventes, at du går proaktivt til dine arbejdsopgaver - store som små. Rutineprægede opgaver er lige dig, og du forstår vigtigheden af stabilitet - samtidig med, at du kan holde det kølige overblik, selv når tempoet går højt.
Derudover forventer vi, at du:
Har en god talforståelse.
Kan læse og tale dansk.
Kan arbejde selvstændigt.
Er mødestabil.
Går op i kvalitet og er detaljeorienteret.
Kan arbejde fast på nathold.
Har truckkort og god erfaring.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med plukning og pakning og eventuelt brugen af el-hest, men det er ikke et krav. Varerne bliver indsamlet på en el-hest. Alle der har fysikken i orden og har en god arbejdsindstilling kan varetage jobbet.
Det praktiske
Arbejdstid:
Søndag 24:00 – 06:00
Mandag 23:00 – 06:00
Tirsdag 23:00 – 06:00
Onsdag 23:00 – 06:00
Torsdag 22:30 – 06:00
Stillingen forventes at være fuldtid resten af sommeren til og med uge 35. Mulighed for forlængelse kan forekomme ved godt samarbejde.
Lønnen er 216,3 kr. i timen. + fritvalgs konto på 9 %.
Der er opstart snarest muligt. Vi holder samtaler løbende - så send gerne din ansøgning allerede i dag!