På vegne af Københavns Ejendomme søger vi en struktureret og detaljeorienteret Tastemedarbejder til et kortere vikariat inden for ejendomsøkonomi.
Stillingen passer godt til dig, der arbejder fokuseret, trives med administrative opgaver og har flair for systemer og dataindtastning.
Om jobbet
Du bliver en del af et team på 23 medarbejdere, der arbejder med ejendomsøkonomi, forbrugsregnskaber og administrative driftsopgaver. Teamet består af medarbejdere med forskellig faglig baggrund og anciennitet.
Din primære opgave bliver indtastning af indkøbsordrer i et ERP-system baseret på SAP/Kvantum. Arbejdet tager udgangspunkt i Excel-filer med data, som skal registreres korrekt i systemet.
Din primære arbejdsopgave vil være følgende:
Oprettelse og indtastning af indkøbsordrer i ERP-system
Arbejde ud fra Excel-filer og datagrundlag
Der forventes behandling af cirka 800-900 ordrer, og der kan være mulighed for forlængelse afhængigt af opgavemængden. Ved opstart vil du få god sidemandsoplæring fra teamet.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
Har god talforståelse
Arbejder struktureret og selvstændigt
Er fokuseret og produktiv
Er hurtig til at lære nye systemer
Trives med repetitive administrative opgaver
Det er en fordel, hvis du har erfaring med SAP, ERP-systemer eller administrative registreringsopgaver, men det vigtigste er, at du er lærenem og detaljeorienteret.
Du skal kunne begå dig på dansk både mundtligt og skriftligt.
Praktisk
Lokation: Borups Allé 177, 2400 København NV
Periode: 8/6 – 19/6 med mulighed for forlængelse
Løn: Oplyses ved screening
Arbejdstid: 37 timer om ugen, mandag til fredag i tidsrummet 09-16:30 (betalt frokostpause).
Hjemmearbejde og ferie: Der er ikke mulighed for hjemmearbejde og afholdelse af ferie.
Ansøgning
Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne dit CV hurtigst muligt, hvis stillingen lyder som noget for dig.