Bliv en del af Forsvarets Forsynings Tjeneste i Karup
Forsvarets IT-lager i Karup er en del af Forsvarets forsynings Tjeneste (FFT), nærmere bestemt under den Operative Støttekommando. Her er faglighed og fællesskab to sider af samme sag. Vi arbejder i et solidt teammiljø med fokus på præcision og samarbejde – og med godt humør og ordentlighed i højsædet.
Om jobbet:
Som Lager og Logistikmedarbejder bliver du en central del af den daglige drift. Du bliver en del af et team på ca. 12 medarbejdere, som står for at sikre genanvendelse af forskellige komponenter fra forskellige kasserede apparater.
Vi søger dig, der trives med selvstændighed i dit arbejde, og som forstår vigtigheden af at gøre tingene rigtigt første gang. Du er nysgerrig, stiller gerne spørgsmål og sætter en ære i at følge op og sikre høj kvalitet. Du arbejder struktureret, er samarbejdsorienteret og har gåpåmod – og så kan du lide at være en del af et miljø med klare rammer og stor betydning.
Vi forestiller os, at du:
Har en baggrund inden for lager
Har truckcertifikat
Er mødestabil og engageret i dit arbejde
Trives med rutiner og har øje for detaljer
Er udadvendt, selvstændig og kan navigere i en kultur med bred aldersfordeling og intern jargon
Forstår vigtigheden af at arbejde inden for Forsvarets regler og strukturer
Det praktiske:
Ansættelsessted: Karup – du får din daglige base på lageret
Arbejdstid: Fuldtid, 37 timer om ugen med betalte pauser
Mødetider kan være et af følgende to muligheder
- Mandag til tirsdag kl. 07.00-15.00 samt torsdag til fredag kl. 07.00-14.00
- Mandag til tirsdag kl. 08.00-16.00 samt torsdag til fredag 08.00-15.00Tiltrædelse: Hurtigst muligt, men vi venter på den rette kandidat.
Løn og ansættelsesvilkår: Du bliver ansat og aflønnet i henhold til gældende overenskomst i et fuldtidsvikariat hos Moment. Hvis samarbejdet er en succes, kan der være mulighed for fastansættelse efter vikariatets afslutning
Sikkerhedsgodkendelse: Ansættelsen forudsætter, at du kan sikkerhedsgodkendes
Udstyr og adgang: Arbejdstøj og -sko stilles til rådighed, og du får adgangs- og bomkort, så du kan bevæge dig frit og sikkert på lagerområdet
Er du klar til at blive en del af det vigtige bagland for Danmarks forsvar?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV.
Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning snarest muligt.