Projektleder til lokationsbaseret tidsplanlægning

Posted: 13-05-2026, job nr. 201540

Vil du sætte retningen for lokationsbaseret planlægning hos KG Hansen? Du får ansvar for tidsplaner og implementering af Tactplan på spændende byggeprojekter.

Central Jutland | Southern Jutland
Permanent
Full-time
12-06-2026
Share

Vil du være med til at sætte den strategiske retning for, hvordan KG Hansen arbejder med lokationsbaseret planlægning – og samtidig spille en nøglerolle på komplekse og spændende byggeprojekter i det midtjyske? Så kunne du være den projektleder vi leder efter!

I denne nyoprettede stilling rolle bliver du ikke blot ansvarlig for tidsplanen – du bliver en central drivkraft i at opbygge og forankre brugen af Tactplan i virksomheden. Samtidig tilknyttes du et markant erhvervsbyggeri, hvor din indsats får direkte betydning for fremdrift, koordinering og projektets samlede succes.

Dine primære ansvarsområder

  • Opbygge og videreudvikle projektets tidsplan i Tactplan

  • Følge op på stade og fremdrift uge for uge

  • Identificere afvigelser og reagere proaktivt

  • Koordinere internt med projektholdet og underentreprenører

  • Understøtte sammenhængen mellem tidsplan og tekniske fag

  • Afrapportering til, og dialog med bygherren om projektets stade og fremdrift

  • Bidrage til implementering og udvikling af Tactplan i organisationen

Hvem er du?

Der kan være flere indgange til stillingen, men vi forestiller os, at du har en relevant byggeteknisk uddannelse som bygningskonstruktør, ingeniør eller tilsvarende. Det er en fordel, hvis din uddannelse er kombineret med min. 5 – 10 års erfaring fra bygge- eller anlægsprojekter, hvor du har arbejdet tæt med planlægning, koordinering og opfølgning.

Helt konkret forstiller vi os at du kommer med:

  • Dokumenteret erfaring med Tactplan på højt niveau

  • Erfaring fra byggeprojekter, hvor fremdriftsstyring, koordinering og opfølgning har været centrale discipliner

  • God forståelse for tekniske fag og grænseflader, gerne med indsigt i el, VVS og installationer

  • Evne til at omsætte komplekse projektforløb til en tydelig, operationel og troværdig tidsplan

  • Stærke samarbejds- og formidlingsevner i dialogen med både kolleger, underentreprenører og bygherre

Som person er du kendetegnet ved at være:

  • Grundig og vedholdende i din opfølgning

  • Handlekraftig og tydelig, når noget kræver handling

  • Ærekær omkring kvaliteten af dine leverancer

  • Struktureret i din arbejdsform og god til at bevare overblikket

  • Tryg ved at udfordre status quo og sige til, når planen ikke holder

Det får du hos KG Hansen

Du får en nøglefunktion på en markant byggesag med høj kompleksitet og stor betydning for den daglige styring af projektet. Her bliver din specialviden i Tactplan ikke et supplement, men en forudsætning for at skabe det nødvendige overblik og den rette fremdrift.

Du bliver en del af et projektteam, hvor samarbejdet med projektchefen og den øvrige organisation er tæt, og hvor der er et klart ønske om at styrke kompetenceniveauet inden for lokationsbaseret planlægning.

Derudover får du mulighed for at sætte en tydelig faglig retning for arbejdet med Tactplan og stadeopfølgning i en veldrevet entreprenør.

En arbejdsplads med udviklingsmuligheder

KG Hansen er en entreprenørvirksomhed med over 200 medarbejdere, som udfører forskellige entrepriseformer, herunder totalentreprise, hovedentreprise ofte i en tidlig inddragelse. De har hovedsæde i Grindsted og en afdeling i Aarhus.

Projekterne spænder fra både nybyggeri og renovering for både offentlige og private bygherrer, med referencer inden for erhverv, skoler, institutioner og boliger. I rollen begynder du med en grundig introduktion til virksomheden og de mennesker, du skal samarbejde med. Det er ret mange, for de arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger for at sikre en gnidningsfri overgang mellem de forskellige faser i et projekt.

Du vil opleve en arbejdsplads, hvor respekt, troværdighed, ansvarlighed og høj faglighed er kerneværdierne. Det er sådan, de sikrer glade medarbejdere og kunder. Du vil også opleve at blive støttet i din udvikling og at få attraktive ansættelsesvilkår med hensyn til løn, pension, sundhedsforsikring mv.

Interesseret?

Er du den rette til rollen, så send os din ansøgning. Moment varetager denne rekrutteringsproces på vegne af KG Hansen. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Thomas Randrup på 31680435 eller thra@moment.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt, og vi afholder løbende samtaler.

The company

Bygget på ordentlighed - i mere end 100 år Siden Karl Georg Hansen grundlagde entreprenørvirksomheden i Grindsted i 1910, har ordentlighed været fundamentet. Alt skulle være i orden, og opgaver blev aldrig afleveret, før de var løst til punkt og prikke. Denne tilgang har skabt tillid hos kunder, samarbejdspartnere og kollegaer – og den præger stadig vores arbejde den dag i dag. I dag er KG Hansen en moderne entreprenør med stærke kompetencer inden for total- og hovedentreprise. Vi løser projekter inden for erhverv, bolig, institutioner, sundhed og kultur – fra komplekse nybyggerier til transformation og renovering. Uanset projektets størrelse bygger vi med respekt for opgaven og et stærkt engagement i at skabe funktionelle, holdbare og værdifulde løsninger.

About the Ena portal and our companies

With a profile in the Ena portal, you have access to jobs from some of the Nordics' leading temp and recruitment agencies.

  • Today: Moment, Pædagogisk Vikarbureau and Eterni Sweden.
  • Before long, the rest of the agencies in our group Edda Group will follow.

Together, we offer a wide selection of jobs within, among other categories, customer service, sales, finance, storage, logistics, production, construction, IT, service, child care, teaching etc.
We offer temporary and permanent employment - both part-time and full-time - and are with you all the way from application to employment. Always under orderly conditions. Read more about Moment here, Pædagogisk Vikarbureau here and Eterni Sweden here.