Jobbet
Virksomheden, du vil komme til at arbejde for, leverer produkter til dyrlæger i hele Skandinavien. Det er alt lige fra operationsudstyr til foder, halsbånd og lignende. Dine arbejdsopgaver vil primært være at plukke og pakke deres produkter samt tømme de containere, som kommer ind. Så derfor er det vigtigt, at din fysisk er i orden.
Din profil
Du skal kunne lide fysisk arbejde og trives med at arbejde på et lager. Du vil komme til at arbejde på en meget dynamisk arbejdsplads blandt søde og engagerede kollegaer, hvor ancienniteten er høj, og stemningen er i top.
Så kunne du tænke dig at tjene gode penge og få "gratis træning" sammen med de bedste kollegaer, så har du det rette job her.
Arbejdspladsen ligger i Langeskov, så det er vigtigt at du har overvejet transporten dertil.
Arbejdstider og løn
Du vil blive en del af et super godt vikar-korps, hvor du vil få en blanding af faste vagter og tilkaldevagter hver uge. Dog skal du regne med at arbejde ca. fuldtid i sommerferien (fra uge 27 - 31/33).
Arbejdstiderne er følgende (dette kan veksle fra uge til uge):
Kl. 6.00 - 14.00
Kl. 8.00 - 16.00
Kl. 10.00 - 18.00
Opstart er snarest muligt, og det vil også være muligt at fortsætte i jobbet efter sommerferien.
Lønnen er 173 kr. i timen + 10% i fritvalg, som bliver udbetalt sammen med lønnen.
Vi glæder os til at høre fra dig!