På vegne af KWS Scandinavia søger Moment Search & Selection en salgskonsulent til distriktet i Syd. Rollen er ideel for dig, der ønsker at blive en del af en virksomhed i udvikling, som de seneste år har styrket sin position gennem direkte salg til landmænd. Du bliver en del af et professionelt setup med kolleger og produktspecialister på tværs af landet, hvor I sammen arbejder målrettet mod fælles ambitioner om at vækste forretningen og styrke positionen som en af branchens førende aktører.
Er du klar til et job med hjemmekontor og hele distriktet som din arbejdsplads?
Som salgskonsulent får du stor frihed i hverdagen og arbejder med udgangspunkt fra dit hjemmekontor. Her planlægger du dine kundebesøg og salgsaktiviteter, herunder markdage, messer og demonstrationsforsøg. Du har løbende fingeren på pulsen i branchen og udvikler din viden, så du kan rådgive kunderne kompetent – både i marken og i markedet.
Dine primære opgaver er at:
Opsøge og gennemføre salg direkte til planteavlere
Opbygge og vedligeholde stærke relationer til kunder og samarbejdspartnere
Besøge kunder og deltage i markbesøg for at vurdere afgrøder
Yde kvalificeret rådgivning om produkter, afgrøder og dyrkningsforhold
Øge kendskabet til produkterne og bidrage til vækst i salget
Indsamle, registrere og følge op på kundedata og salgsaktiviteter i Salesforce
Du rapporterer løbende til salgsledelsen og bidrager til en åben og transparent kommunikation i organisationen
Kan du omsætte viden til konkrete handlinger i hverdagen?
Vi søger en stærk salgsprofil med erfaring inden for B2C-salg, gerne bosat midt på Fyn. Du har enten en relevant uddannelse eller praktisk erfaring fra landbruget og besidder solid indsigt i planteavl. Din faglige viden gør dig i stand til at forstå kundernes behov og levere kvalificeret rådgivning.
Som person er du imødekommende, nysgerrig og har en naturlig evne til at skabe kontakt – både ved køkkenbordet og digitalt. Du er relationsstærk og formår at opbygge tillidsfulde samarbejder med kundens behov i centrum. Du arbejder selvstændigt, tager initiativ og trives samtidig i et team. Du prioriterer opgaver effektivt, følger konsekvent op på aktiviteter og kommunikerer klart og overbevisende gennem hele salgsprocessen.
Er du klar til at søge jobbet?
Moment Search & Selection varetager rekrutteringsprocessen af KWS Scandinavias nye salgskonsulent. Vi evaluerer løbende ansøgninger og når rette kandidat er fundet, lukker vi rekrutteringsprocessen ned.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant, Jørn Skarregaard på tlf. 28 92 86 74.