Betonarbejder til spændende projekter i hele landet (4-dages arbejdsuge)
Vi søger en dygtig betonarbejder til et stærkt sjak, der arbejder på projekter rundt i hele Danmark. Udgangspunkt er Lemvig.
Om jobbet
Du bliver en del af et velfungerende team, hvor kollegaerne støtter hinanden og arbejder tæt sammen på projekter rundt i landet. Arbejdet består primært af betonopgaver på byggepladser. Teamet kører typisk samlet fra Lemvig mandag morgen og arbejder ude frem til torsdag eftermiddag, hvor I returnerer igen. Det er derfor vigtigt, at du er indstillet på rejsearbejde og at overnatte ude i løbet af ugen.
Overnatning sker ofte i hotel eller Airbnb, og diæter samt ophold betales efter statens takster. Teamet laver ofte mad sammen og har et godt socialt sammenhold.
Dine opgaver vil bl.a. være:
Støbning af beton
Jernbinding
Almindeligt beton- og byggepladsarbejde
Samarbejde i et fast sjak på skiftende projekter
Om virksomheden
En lokal vækstvirksomhed, der arbejder med:
Murerarbejde
Betonopgaver
Forsikringsopgaver
Mindre totalentrepriser
Virksomheden lægger stor vægt på kvalitet, fleksibilitet og ordentlighed – både overfor kunder og medarbejdere. Der er desuden en aktiv personaleforening og flere sociale arrangementer i løbet af året.
Vi søger dig som
Har erfaring som betoner eller betonarbejdsmand
Kan arbejde selvstændigt og i team
Er villig til at arbejde ude mandag–torsdag
Kan begå dig på dansk
Har en positiv indstilling og bidrager til et godt samarbejde
Vi tilbyder
Overenskomst mellem DI Byggeri og 3F
4-dages arbejdsuge (mandag–torsdag)
Diæter og hotel betalt efter statens takster
Stillingen er et vikariat med mulighed for fastansættelse
Et stærkt team og gode kollegaer
Opstart
30. marts 2026 – eller hurtigst muligt
Ansøgning
Søg via link eller send CV til Niels Søbye; niso@moment.dk hurtigst muligt. Ved eventuelle spørgsmål er du velkommen til at kontakte Niels Søbye på +45 27 79 72 14.