På vegne af Styromatic søger vi en Key Account Manager til en central rolle i virksomhedens fortsatte vækstrejse. Virksomheden har gennemgået en spændende udvikling med fokus på effektivisering og fremtidssikring og står i dag stærkt på et solidt fundament. I rollen får du en unik mulighed for både at videreudvikle eksisterende kunderelationer og proaktivt opsøge nye kundepotentialer. Du vil være med til at åbne nye forretningsmuligheder og sætte et præg på virksomhedens fremtidige retning.
Som en del af Styromatic indgår du i en kultur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Her er arbejdsmiljøet præget af tillid, transparens og ansvarlighed, og samarbejdet bygger på gensidig respekt og effektiv kommunikation – et sted, hvor dine initiativer og relationer virkelig gør en forskel.
Er du klar til en udfordrende stilling med ansvar og reel indflydelse?
Som Key Account Manager bliver du en central del af et kompetent og engageret salgsteam bestående af salgsdirektøren og fire KAM-ansvarlige – et team, der giver dig solid støtte, så du kan fokusere på kunder og markedstendenser.
Din hverdag bliver både varieret og dynamisk, og dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Opsøge og udvikle nye kunder gennem målrettet salg og aktivt netværk
Opbygge og vedligeholde stærke kunderelationer som primær kontaktperson
Forstå kundens forretning og behov samt rådgive om tekniske løsninger og optimeringsmuligheder i samarbejde med resten af huset
Identificere og drive mersalg, krydssalg og nye forretningsmuligheder
Forhandle kontrakter, priser og kommercielle vilkår
Du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger for at sikre høj kvalitet, rettidig levering og maksimal kundetilfredshed. Stillingen kan desuden indebære rejseaktivitet i forbindelse med kundebesøg på fabrikken i Thailand.
Hvilken profil er du?
Din motivation for salg og evne til at opbygge stærke kunderelationer er det vigtigste, og der kan derfor være flere måder at træde ind i rollen på, alt efter din erfaring og baggrund.
Ideelt har du allerede erfaring med salg i EMS-branchen og er vant til at tale med kunder om både behov og markedstendenser. Du kan også have et godt kendskab til EMS-produktion kombineret med en naturlig salgsevne, der bare venter på at blive sat i spil. Eller du kommer fra en beslægtet branche, hvor du har opbygget solid salgserfaring og et netværk, som du kan udvide med nye kontakter i EMS-verdenen. Fælles for alle veje ind i rollen er, at et allerede etableret netværk i branchen giver dig en hurtig start og åbner flere døre.
Som person er du opsøgende, handlekraftig og møder kunder med engagement og autoritet. Du er udadvendt, positiv og har godt humør, men kan samtidig være direkte og målrettet, når situationen kræver det. Som kommunikator er du skarp og kan hurtigt aflæse kundens behov og situation. Du er nysgerrig og oprigtigt interesseret i kundens forretning, samtidig med at du er en teamplayer, der løfter i fællesskab. Din troværdighed og situationsfornemmelse gør, at både kunder og kolleger stoler på dig – og at du får tingene til at ske.
Er det dig, der kan gøre en forskel hos Styromatic?
Moment Search & Selection varetager rekrutteringen af Styromatics nye Key Account Manager. Vi gennemgår ansøgninger løbende, og når den rette kandidat er fundet, tages stillingsopslaget ned.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Morten Thomsen på tlf. 31 36 56 25.