Studentermedhjælpere søges til Finanstilsynet

Posted: 13-03-2026, job nr. 200746

Er du studerende, har en interesse i data og måske endda indenfor bæredygtig finansiering? Så søger vi dig som Studenterhjælper til Finanstilsynet.

Capital Region
Temporary
Part-time
31-03-2026
Share

Vi søger en dataorienteret Studentermedhjælper til tilsyn med bæredygtig finansiering på vegne af Finanstilsynet.

Er du nysgerrig og vild med at arbejde med data? Har du interesse for bæredygtighed i den finansielle sektor? Og vil du være en del af et team, hvor samarbejde og faglighed er i højsædet? Så er det måske dig, vi søger som vores nye studentermedhjælper.

For at sikre, at forbrugere og investorer kan have berettiget tillid til det finansielle system, har Finanstilsynet oprettet et kontor for tilsyn med ESG. De er 16 kollegaer på kontoret, og har brug for en skarp og dataorienteret studentermedhjælper til at understøtte deres arbejde med data på bæredygtighedsområdet. De stræber efter en høj faglighed og ser en stor værdi i et stærkt samarbejde på tværs af fagligheder for at opnå de bedste resultater.

Om jobbet

Vi søger studentermedhjælpere til deres kontor for tilsyn med ESG, hvor du vil indgå i et team på fire inklusiv dig.

I kontoret fører de bl.a. tilsyn med de oplysninger, banker, fonde og pensionsselskaber giver investorer omkring deres arbejde med bæredygtighed. De fører tilsyn med, om disse oplysninger er i overensstemmelse med de faktiske handlinger og er støttet af interne processer og investeringer.

Som deres nye studentermedhjælper vil du få en væsentlig rolle i at bidrage til deres dataløsninger. Du får mulighed for at være en del af et højt prioriteret område, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med dygtige kollegaer om at udvikle nye, datadrevne tilsynsmetoder. Du vil lære om komplekse datastrukturer og ESG-rapportering og samtidig få et unikt indblik i den finansielle sektor.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Indsamling, ekstrahering og validering af data

  • Drift og kørsel af datamodeller i R

  • Opdatering og udvikling af PowerBI-rapporter

  • Bidrage til udvikling og implementering af metoder til tekstanalyse

  • Analyse af ESG-data

Din profil

Hvis du kan nikke genkendende til en eller flere af følgende punkter, så er du et godt match til stillingen:

  • Du er god til at arbejde med data. Erfaring med R eller SQL er et plus, men bestemt ikke et krav. Det er et krav, at du kan begå dig i Office pakken, herunder specifikt Excel.

  • Du har interesse for bæredygtig finansiering og investeringsområdet

  • Du er god til at arbejde selvstændigt og tage initiativ

  • Du studerer på en relevant uddannelse, f.eks. inden for økonomi eller data science.

Det praktiske

Lokation: Strandgade 29, 1401 København K

Opstart: Hurtigst muligt til og med 28-02-2027 med mulighed for forlængelse

Timeløn efter kvalifikationer + 10% i et overenskomstbaseret tillæg, der udbetales med lønnen.

Arbejdstid: 15 timer om ugen på hverdage og dagene kan aftales fleksibelt afhængig af dit studie.

Ansættelsesprocessen vil foregå således, at der først er en telefonisk samtale med Moment, herefter en case opgave på 1,5 time hjemmefra og til sidst en personlig samtale med Finanstilsynet.

Er dette noget for dig? Så send dit CV og ansøgning snarest muligt! Vi glæder os til at høre fra dig.

 

The company

Finanstilsynet er en styrelse under Erhvervsministeriet. Vi arbejder for, at borgere og virksomheder har tillid til den finansielle sektor og de finansielle markeder. Det gør vi blandt andet ved at føre tilsyn med, at banker, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter overholder eksempelvis forbrugerbeskyttende regler. Vi udarbejder også lovgivningen. Og vi samarbejder internationalt for at være på forkant med udviklingen og sikre de danske virksomheders finansielle produkter. Finanstilsynet er et stærkt lærings- og videnshus med ca. 420 medarbejdere, og vi holder til på Christianshavn.

About the Ena portal and our companies

With a profile in the Ena portal, you have access to jobs from some of the Nordics' leading temp and recruitment agencies.

  • Today: Moment, Pædagogisk Vikarbureau and Eterni Sweden.
  • Before long, the rest of the agencies in our group Edda Group will follow.

Together, we offer a wide selection of jobs within, among other categories, customer service, sales, finance, storage, logistics, production, construction, IT, service, child care, teaching etc.
We offer temporary and permanent employment - both part-time and full-time - and are with you all the way from application to employment. Always under orderly conditions. Read more about Moment here, Pædagogisk Vikarbureau here and Eterni Sweden here.