Jobbet
På vegne af KAB-fællesskabet søger vi Dirigenter til at lede forhandlingerne på to kommende møder i Ballerup i marts. Som dirigent får du ansvaret for at styre mødet, sikre en god og konstruktiv dialog samt sørge for, at dagsordenen overholdes.
Din rolle bliver at skabe struktur i mødet og sikre, at alle deltagere får mulighed for at komme til orde – samtidig med at diskussioner holdes fokuserede og tidsplanen overholdes.
Møderne finder sted:
23. marts kl. 17.30–22.00 – Egebjergvang 85, 2750 Ballerup
24. marts kl. 17.30–22.00 – Baltorpen, Ballerup (præcis adresse oplyses senere)
Der serveres aftensmad i tidsrummet kl. 17.30–19.00 og du får løn fra kl. 17.30 – 22.00
Profil
Vi forestiller os, at du har erfaring med at lede møder og kan skabe ro, struktur og fremdrift i en forsamling.
Det er en fordel, hvis du:
Har erfaring med at fungere som dirigent eller mødeleder
Har kendskab til foreningsret
Kan fortolke vedtægter og vurdere lovligheden af mødeindkaldelser
Er god til at styre diskussioner og sikre, at mødet holder fokus
Kan afkorte længere debatter, så tidsplanen overholdes og dialogen forbliver konstruktiv
Som person er du tydelig, neutral og god til at skabe overblik i en forsamling.
Praktisk
Datoer: 23. og 24. marts
Tidspunkt: Kl. 17.30–22.00
Lokation: Ballerup
Løn: Timeløn oplyses under screening
Du er velkommen til at søge, selvom du kun kan deltage på én af datoerne.
Bliv en del af vores dirigentkorps
Du er også meget velkommen til at søge, hvis du er interesseret i at blive en del af vores dirigentkorps. Her vil vi kontakte dig ved fremtidige møder og generalforsamlinger rundt omkring på Sjælland, hvor der er behov for en Dirigent.