Jobbet:
Til Bring i Fredericia søger vi sorteringsmedarbejdere som har et godt overblik og ikke er bange for at tage fat. Du vil i din dagligdag skulle indgå i primært to afdelinger, hvor den ene handler om at skulle sortere alle pakker der modtages i terminalen og det andet handler om at fordele pakkerne i forskellige forsendelsesbure, hvorefter de bliver viderefordelt i Danmark, eller til centraler i Sverige eller Norge. Der er helt klare mål for, hvor mange pakker der skal læsses på det automatiske produktionsbånd i timen, for at holde de resterende funktioner i gang. Du skal derfor trives i en hverdag, hvor du får trænet overarme, ben og ryg samt en dagligdag hvor der er fat over feltet, hvor fart og nøjagtighed er et must.
Teamet, du vil blive en del af, er kendetegnet ved humørfyldte kollegaer, der alle arbejder målrettet og løsningsorienteret for at opnå de bedst mulige resultater.
Størstedelen af dit arbejde vil foregå ved produktionsbåndet, hvor du kan se frem til følgende arbejdsopgaver:
- Sortering af pakker fra paller leveret fra hele verden.
- Sortering af pakker fra det automatiske pakkebånd til de korrekte forsendelsesbure.
- Ad hoc-opgaver inden for lagerarbejde.
Den ideelle til jobbet:
Vi leder efter dig, der kunne tænke sig en aktiv arbejdsdag. Du har den rette indstilling og har lyst til at gøre en indsats samt bidrage til at opretholde den høje standard. Du forstår at balancere tempo og omhyggelighed, så opgaverne bliver løst præcist - og til tiden. Derudover ser vi gerne, at du:- Er klar på at tage fat.
- Er mødestabil.
- Kan arbejde i perioden fra d. 30/3-8/4-2026.
Det praktiske:
Arbejdstiden er kl. 16.30-23.00 mandag til torsdag, fredag fra kl. 16.30-22.30. Nogle dage kan man dog blive indkaldt fra kl. 15.00.
Grundløn: 158,45 Kr./t, arbejdsbestemt tillæg: 5,5 Kr./t, lagertillæg: 9,65 Kr./t, 9% i fritvalgskonto. I alt: 189,50,- kr/timen.
Der tilbydes i dette vikariat både faste vagter og tilkaldevagter.
Søg jobbet i dag
Hvis ovenstående fangede din interesse, vil vi opfordre dig til at søge stillingen allerede i dag, da vi holder samtaler løbende. Klik på 'Søg jobbet' for at sende din ansøgning. Hvis du ikke allerede har en profil hos Moment, vil du blive bedt om at oprette en som første led i ansøgningsprocessen.
Vi glæder os til at høre fra dig!