Jobbet
Hos Coronet søger vi fleksible medarbejdere til deres pakkeri. I pakkeriet er din fornemmeste opgave at betjene produktionsmaskinerne og sikre, at de kører samt pakke kagerne i poser. Du skal kunne lide et fysisk arbejde (stående arbejde), og kunne arbejde i varme omgivelser samt trives med et rutinepræget job. Det er yderligere vigtigt, at du selv kan tage initiativ til opgaverne. Der kan også forekomme vagter i deres bageri-afdeling.
Dine opgaver bliver blandt andet:
- Pakning af kager
- Kvalitetssikring af produkter
- Rengøring og vedligeholdelse af maskiner
- Manuelt arbejde ved maskinerne
Produktionen ligger i Viby Sj. ca. 3 km. fra stationen.
Din profil
Du har hænderne skruet ordentligt på, og du er klar på manuelt fysisk arbejde. Du er fingernem, da arbejdet består af maskinbetjening og manuel fremstilling af produkter. Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet i produktion, måske endda med fødevareproduktion. Derudover kan du nikke genkendende til nedenstående:
- Stabil medarbejder, som kan møde til tiden.
- Trives med rutineprægede arbejdsopgaver.
- Har øje for detaljen, er kvalitetsbevidst og struktureret i dit arbejde.
- Arbejder med højt drive og moral i samarbejdet med dine kollegaer.
- Beherske dansk i skrift og tale.
Du får udleveret arbejdstøj af virksomheden. Du skal have egne sikkerhedssko med.
Arbejdstider og løn
Der vil komme vagter løbende - nogle gange uger i træk og andre gange enkelte dage.
Arbejdstiderne er følgende:
- Daghold: mandag til onsdag kl. 6.00 - 16.00 samt torsdag kl. 6.00 - 15.00
- Aftenhold: mandag til onsdag kl. 16.00 - 01.30 samt torsdag kl. 15.00 - 00.30.
Lønnen er i alt 170,10 kr. i timen. Der er yderligere et fritvalgstillæg på 12,25%, som bliver udbetalt sammen med lønnen. Efter kl. 17.00 er der et aftentillæg på 50% af grundlønnen.
Vi glæder os til at høre fra dig!