På vegne af en virksomhed i Brøndby søger vi en erfaren debitormedarbejder til en økonomiafdeling. Med reference til Finance Manager får du ansvar for en række selvstændige opgaver primært inden for debitorbogholderi og bliver en vigtig del af den daglige drift.
Overordnet bliver dit ansvar at sikre en effektiv og struktureret håndtering af debitorområdet. Du trives med en bred kontaktflade og har en naturlig tilgang til dialogen med både interne og eksterne kunder. Der arbejdes løbende med optimering af processer, og du får mulighed for aktivt at bidrage til denne udvikling.
Da det er en mindre afdeling, er det vigtigt, at du har en fleksibel indstilling og ser værdien i at hjælpe, hvor der er behov.
Efter en grundig introduktion vil dine opgaver blandt andet være:
Rykkerprocedure, herunder inkassoproces
Daglige konteringer og registreringer af kundeindbetalinger i Business Central
Udsendelse af fakturaer
Intrastat
Kundeoprettelser
Daglig bankafstemning
Månedlig afstemning af Mastercards
Derudover vil du løbende assistere dine kolleger med opgaver inden for kreditor- og finansområdet.
Stillingen indebærer også forskellige serviceopgaver i huset, herunder telefonbetjening, mødeplanlægning samt øvrige ad hoc-opgaver.
Om dig
Du trives i et tæt samarbejde med kolleger på tværs af organisationen, herunder Salg, Indkøb og Lager. Du er imødekommende og fleksibel, tager ansvar for dine opgaver og arbejder selvstændigt – samtidig med at du bidrager aktivt til, at hele afdelingen lykkes. Du har en moden og professionel tilgang og trives i en uformel og humørfyldt omgangstone.
Vi forestiller os, at du:
Har gerne flere års erfaring indenfor området, gerne fra en mindre eller mellemstor virksomhed
Har solid erfaring med debitorbogholderi, herunder kendskab til momslovgivningen og Intrastat
Har erfaring med banksystemer og ERP – gerne Business Central
Har gode IT-kompetencer i Office-pakken, særligt Excel, og gerne kendskab til SharePoint
Behersker dansk og engelsk i både skrift og tale
Praktisk
Opstart: hurtigst muligt
Varighed: 3 måneder med mulighed for fastansættelse
Løn efter kvalifikationer
Arbejdsted: Brøndby
Arbejdstid: 37 timer/ugentlig, man-fredag indenfor normal kontortid
Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning allerede i dag!