IT Onsite Supporter til DSB i Odense og Fredericia

Posted: 22-12-2025, job nr. 199347

Er du servicemindet og har et grundlæggende kendskab til mobile værktøjer? Ønsker du et fuldtidsarbejde, hvor du vil arbejde i dialog med forskellige mennesker?

Hovedstaden | Midtjylland
Temp job
Full time
18-01-2026
Share

Jobbet

Vil du være med til at hjælpe DSB’s kritiske infrastruktur og bidrage til, at det hele kører på skinner? Så læs med her.

På vegne af DSB søger vi IT Onsite Supportere, der vil blive tilknyttet et projekt, som omhandler udskiftning af mobile værktøjer for DSB’s personale. Din vigtigste opgave er at yde en serviceminded support for DSB’s brugere. Projektet vil vare fra d. 12/2 til og med 26/3 med mulig for forlængelse.

Din primære opgave vil være at udskifte iPads og iPhones til nyere modeller. Du vil indgå i et team, der får ansvaret for at udføre opgaven, og det er derfor vigtigt, at du tænker selvstændigt og trives med at løfte i flok.

Du vil blive ansvarlig for en vigtig opgave, der stiller krav til dit planlægnings- og servicegen samt besvare eventuelle spørgsmål fra brugerne. Opgaven vil foregå i direkte kontakt med brugerne, hvorfor det er vigtigt at fremstå hjælpsom, imødekommende og præsentabel.

Din primære arbejdslokation vil være på enten Fredericia Banegård eller Odense Banegård og du vil også komme til at begå dig på DSB’s forskellige lokationer, herunder deres depoter og værksteder. Hvis du i vikariatets periode skal arbejde på DSB’s depoter og værksteder, så vil transporttiden til og fra være lønnet og du får togbilletter til rejsen.

Din profil

Vi forestiller os, at de rette kandidater først og fremmest har gode kommunikative færdigheder, et højt serviceniveau og lyst til at være en bidragende faktor til projektets succes. Det er en fordel, hvis du har kendskab til iPhones og iPads. Vi stiller ikke krav til nogen bestemt uddannelsesretning eller specifik erhvervserfaring.

Da du skal have en servicepræget og formidlende rolle, værdsættes det i høj grad, at du motiveres af at hjælpe og er god til at holde overblik.

De brugere, du vil være i kontakt med, kan være forskellige. Ligeledes kan IT-kundskaberne variere, hvorfor din evne til at bevare roen og videregive denne følelse til brugeren er essentiel.

Den rette kandidat skal kunne forbinde sig selv med følgende nøgleord:

  • Serviceminded
  • Stærke kommunikationsfærdigheder
  • Overblik
  • Imødekommende

Praktisk

Lokation: Fredericia Banegård og/eller Odense Banegård og eventuelt også DSB's værksteder og depoter
Varighed: 6 uger frem med mulighed for forlængelse
Arbejdstid: 37 timer pr. uge, man-fre i tidsrummet 08-16 (Odense) og man-fre i tidsrummet 06-18 (Fredericia)
Timelønnen: er 141,7 (grundløn på 130 pr. time + 9% i et overenskomstbaseret tillæg, der udbetales med lønnen).

Er du den rette?

Moment varetager den indledende dialog med dig og hvis du går videre i proces, så vil der være assessment på DSB’s kontor på Fredericia Banegård d. 20/1. For at kunne blive taget i betragtning skal du kunne deltage denne dag.

Er du interesseret i dette spændende og udfordrende job? Så hører vi meget gerne fra dig.

The company

DSB er en selvstændig statsligt ejet virksomhed, hvor 7000 kolleger trækker i samme retning for at skabe sammenhæng for danskerne. DSB arbejder for at skabe sammenhæng. Mellem a og b. Mellem land og by. Mellem arbejde og hjem. Mellem tog, bil og cykel. Men også sammenhæng mellem udgifter og indtægter, administration og drift, løfter og leveringer, fortid og fremtid.

About the Ena portal and our companies

With a profile in the Ena portal, you have access to jobs from some of the Nordics' leading temp and recruitment agencies.

  • Today: Moment, Pædagogisk Vikarbureau and Eterni Sweden.
  • Before long, the rest of the agencies in our group Edda Group will follow.

Together, we offer a wide selection of jobs within, among other categories, customer service, sales, finance, storage, logistics, production, construction, IT, service, child care, teaching etc.
We offer temporary and permanent employment - both part-time and full-time - and are with you all the way from application to employment. Always under orderly conditions. Read more about Moment here, Pædagogisk Vikarbureau here and Eterni Sweden here.