Administrative assistenter til Forsvaret

Posted: 16-12-2025, job nr. 199230

Vil du gøre en forskel for Danmarks sikkerhed? Så har du mulighed for at blive en central del af Forsvarets Efterretningstjeneste!

Copenhagen
Temp job
Full time
04-01-2026
Share
På vegne af Forsvarets Efterretningstjeneste søger vi strukturerede og ansvarsbevidste administrative assistenter til understøttelse af sagsbehandling, inden for et sikkerhedsfølsomt område. Stillingen kræver høj grad af professionalisme, diskretion og evnen til at bevare overblik i en travl hverdag. Du bliver en del af et administrativt team, som understøtter sagsbehandling. Arbejdet foregår i et fortroligt miljø med krav til kvalitet, overblik og ansvarlighed.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Forberedelse og klargøring af sager til videre sagsbehandling
  • Visitering og fordeling af indkomne sager til relevante teams
  • Løbende administrativ support og dokumenthåndtering
  • Rekvirering og registrering af data i forskellige systemer
  • Indhentning af oplysninger hos andre myndigheder og samarbejdspartnere

Stillingen tilbyder en spændende og samfundsvigtig hverdag i en organisation med et særligt ansvar for Danmarks sikkerhed, hvor du bliver en del af et professionelt arbejdsmiljø præget af høj faglighed og fortrolighed.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant administrativ uddannelse, fx kontoruddannelse, eller erfaring fra en lignende administrativ rolle
  • Trives i en varieret hverdag, er omstillingsparat og formår at bevare overblikket – også når der er mange opgaver på samme tid
  • Arbejder ansvarligt og professionelt med fortrolige og følsomme oplysninger
  • Behersker skriftlig kommunikation på både dansk og engelsk på et professionelt niveau
  • Er imødekommende, samarbejdsorienteret og trives med mange kontaktflader i en organisation i forandring

Forsvarets efterretningstjeneste er på nogle områder en speciel arbejdsplads. Et ansættelsesforhold i Forsvarets efterretningstjeneste skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Vi anbefaler at du ikke fortæller andre, at du har søgt en stilling i Forsvarets efterretningstjeneste. Det er en forudsætning for ansættelse hos Forsvarets efterretningstjeneste, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information. Når du søger en stilling hos Forsvarets efterretningstjeneste, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Opstart: 1 februar 2026

Varighed: 4 måneder med mulighed for forlængelse

Lokation: Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Arbejdstid: 37 timer om ugen, mandag-fredag indenfor 08.00-16.00 med fremmøde på lokationen. Eventuelt også aften- og weekendarbejde

Løn: 190 kr. i timen + 9% i fritvalgs tillæg

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning allerede i dag!

The company

Forsvarets Efterretningstjeneste er Danmarks militære efterretningstjeneste og arbejder for at beskytte Danmarks sikkerhed og interesser. Tjenesten indsamler, analyserer og formidler efterretninger om udenlandske forhold, herunder militære, politiske og sikkerhedsmæssige trusler. Forsvarets Efterretningstjeneste støtter beslutningstagere i staten og Forsvaret og spiller en central rolle i forebyggelsen af trusler mod Danmark, herunder spionage, cybertrusler og internationale konflikter.

About the Ena portal and our companies

With a profile in the Ena portal, you have access to jobs from some of the Nordics' leading temp and recruitment agencies.

  • Today: Moment, Pædagogisk Vikarbureau and Eterni Sweden.
  • Before long, the rest of the agencies in our group Edda Group will follow.

Together, we offer a wide selection of jobs within, among other categories, customer service, sales, finance, storage, logistics, production, construction, IT, service, child care, teaching etc.
We offer temporary and permanent employment - both part-time and full-time - and are with you all the way from application to employment. Always under orderly conditions. Read more about Moment here, Pædagogisk Vikarbureau here and Eterni Sweden here.