Klargøringsmedarbejder til FMI

Posted: 21-11-2025, job nr. 198722

Hos Forsyningscenter Høvelte kan du se frem til en fuldtidsstilling med selvstændigt og praktisk arbejde med klargøring af biler

Zealand
Temp job
Full time
01-01-2026
Share

Klargøringsmedarbejder ved Forsyningscenter Høvelte

Forsyningscenter Høvelte er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), Supply Chain Division. Her understøttes Danmarks internationale og nationale indsats (INTOPS) gennem præcis og effektiv logistik. 

Forsyningscenter Høvelte søger en ny kollega til fuldtidsstilling som klargøringsmedarbejder. Du bliver en del af en alsidig hverdag med ansvar, selvstændighed og praktiske opgaver – en hverdag med fleksibilitet, kvalitet og pålidelighed som nøgleord.

Om jobbet:

Som klargøringsmedarbejder vil du få ansvaret for at klargøre og vedligeholde udlånsbiler, som er placeret forskellige steder i Nordsjælland og Storkøbenhavn.

Du vil arbejde selvstændigt, men med tæt kontakt til teamkoordinatoren, som står for oplæring og faglig sparring. Arbejdet er fysisk krævende og forudsætter, at du trives med en aktiv hverdag.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Udvendig og indvendig rengøring af biler

  • Kørsel til og fra vaskehaller

  • Klargøring: tjek af sprinklervæske, pudsning af ruder, støvsugning m.m.

  • Små kørselsopgaver og flytning af biler rundt i lokalområdet

  • Ad hoc-opgaver

Vi forestiller os, at du: 

  • Har lyst til en hverdag med praktiske og selvstændige opgaver og trives med at arbejde alene

  • Har kørekort B

  • Er kvalitetsbevidst

  • Er selvstændig og struktureret

  • Har lyst til fysisk arbejde og en aktiv hverdag

Vi går ikke op i, hvilken faglig baggrund du har. Det vigtigste er, at du tager ansvar og leverer høj kvalitet. Det vil være et plus, hvis du har en interesse i køretøjer og erfaring med klargøring heraf.

Det praktiske:

· Arbejdssted: Forsyningscenter Høvelte, Garderkasernen, Nordsjælland

· Arbejdstid: Fuldtid – arbejdstid typisk kl. 07.00–14.30.

· Tiltrædelse: 5. januar 2026.

· Løn og vilkår: Du ansættes og aflønnes efter gældende overenskomst i et vikariat hos Moment. Ved et godt samarbejde kan der være mulighed for fastansættelse i en fuldtidsstilling.

· Sikkerhedsgodkendelse: Ansættelsen forudsætter, at du kan sikkerhedsgodkendes. Tidligere ansættelse i Forsvaret er en fordel

· Udstyr og adgang: Du får stillet arbejdstøj og -sko til rådighed samt adgangs- og bomkort til området

Klar til at gøre en forskel i det vigtige bagland for Danmarks forsvar?

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt – vi holder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

The company

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har ansvaret for at anskaffe, vedligeholde og forvalte materiel og udstyr til hele det danske forsvar. FMI sikrer, at Forsvaret er velforsynet med alt fra køretøjer og it til ammunition og teknisk udstyr. Med store, komplekse indkøb og strategisk forvaltning spiller de en central rolle i Danmarks samlede forsvarsevne.

About the Ena portal and our companies

With a profile in the Ena portal, you have access to jobs from some of the Nordics' leading temp and recruitment agencies.

  • Today: Moment, Pædagogisk Vikarbureau and Eterni Sweden.
  • Before long, the rest of the agencies in our group Edda Group will follow.

Together, we offer a wide selection of jobs within, among other categories, customer service, sales, finance, storage, logistics, production, construction, IT, service, child care, teaching etc.
We offer temporary and permanent employment - both part-time and full-time - and are with you all the way from application to employment. Always under orderly conditions. Read more about Moment here, Pædagogisk Vikarbureau here and Eterni Sweden here.