Staffing & Recruitment Assistant, Moment Aarhus

Posted: 05-11-2025, job nr. 198280

Har du styr på detaljerne og motiveres af at gøre en forskel for både kunder, kandidater og kolleger? Så har vi det perfekte job til dig!

Central Jutland
Permanent employment
Full time
07-12-2025
Share

Er du vores nye kollega i Moment?

Vi er Moment – et af Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureauer og en del af Edda Group. Sammen med vores kolleger i Danmark, Norge og Sverige arbejder vi målrettet på at blive Nordens førende formidler af fleksibel arbejdskraft. Og nu søger vi en ny stjernespiller til vores team i Aarhus!

Som Staffing & Recruitment Assistant bliver du en vigtig del af teamets stærke fundament. Du er med til at få tingene til at køre som smurt – fra at følge op på kandidater og håndtere daglig drift til at klargøre spændende rekrutteringsprocesser. Din rolle er helt central for, at vi kan levere en førsteklasses oplevelse til både kunder og kandidater. Samtidig er der masser af muligheder for at tage flere opgaver ind og udvikle dig sammen med os.

Hvad kommer du til at lave?

Alt, hvad du gør, er med til at skabe en gnidningsfri proces og en god oplevelse for kandidater, kunder og kolleger. Du bliver bindeleddet, der skaber den røde tråd og får alting til at hænge sammen.

Dine primære ansvarsområder:

  • Håndtering af indbakker: Besvarelse spørgsmål fra vikarer, opfølgning på dialoger og håndtering af lettere forespørgsler fra kunder.
  • Administrative processer: Du bliver ekspert i vores interne systemer for fravær og administrative indberetninger samt rapportering heraf – her er struktur og overblik nøglen.
  • Understøtte rekrutteringsprocessen: Klargøring af assessment-dage, book mødelokaler, bestil forplejning og vær med til at skabe de bedste rammer for vores kunder og kandidater.
  • Den ekstra hånd: Hjælp kollegaer med oprettelse af jobannoncer, sortering af ansøgninger, 1. interviews og udarbejdelse af kandidatpræsentationer.

Med din indsats sikrer du, at både kandidater og kunder får den bedst mulige oplevelse – og at teamet kan holde fokus på deres kerneopgaver og dermed gøre arbejdet effektivt.

Om teamet

Du bliver en del af vores Office-segment, hvor vi fokuserer på at finde talenter inden for kontor, administration, kundeservice, IT og økonomi m.m. til vores eksterne kunder.
Vi er et team fordelt mellem København og Aarhus, som både arbejder inden for Salg og Leverance. I teamet har vi desuden et etableret et særligt assistentteam, som du bliver en del af.

Vi arbejder uløseligt sammen og hepper på hinanden, for sammen når vi allerbedst i mål med vores opgaver.

Sparring, feedback, high-fives, konstruktiv ris/ros, fejring og sort kontorhumor vil blive en stor del af din arbejdsdag. Vi lover dig, at du bliver en del af et stærkt fællesskab med dygtige mennesker omkring dig og hvor vi også er gode til at hygge sammen, når arbejdscomputeren lukkes ned.

Er du vores næste stjerne?

For at trives og få succes i denne rolle skal du se værdien i at få hjulene til at dreje rundt, tage ejerskab, holde struktur i processerne og sikre at teamet kan holde fokus på deres kerneopgaver, mens særligt kandidater får en professionel og imødekommende oplevelse af Moment.

Derudover er det vigtigt at du besidder administrative evner, er proaktiv og trives med at arbejde selvstændigt. Den allervigtigste ingrediens er dog, at du tror på dine egne evner og elsker at lære mere.

Vi håber også, at du har lyst til at dele insights, forbedringsmuligheder og resultater med teamet proaktivt – fordi, at du sammen med de øvrige assistenter, sidder i maskinrummet, hvor du kommer helt tæt på forretningen.

Det praktiske

Vi søger en ny kollega til vores kontor i Aarhus V.
De første tre måneder vil der som udgangspunkt være 100% fysisk fremmøde for at sikre den bedste onboarding, herefter vil der være mulighed for hjemmearbejde.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen ekskl. Frokost, i tidsrummet mandag til fredag kl. 8-17. Vi tilbyder stor frihed og fleksibilitet, når du er godt etableret i din rolle.

Vi afholder samtaler løbende og forventer en opstart hurtigst muligt og senest d. 1. februar 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig!

The company

Vi er Moment, et af Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureauer, og vi er en del af Edda Group. Her arbejder vi sammen med vores kolleger i både Danmark, Norge og Sverige på at blive Nordens førende formidler af arbejdskraft – og vi søger en ny stjernespiller til holdet i Danmark, hvor du bliver en del af Moment Office.

About the Ena portal and our companies

With a profile in the Ena portal, you have access to jobs from some of the Nordics' leading temp and recruitment agencies.

  • Today: Moment, Pædagogisk Vikarbureau and Eterni Sweden.
  • Before long, the rest of the agencies in our group Edda Group will follow.

Together, we offer a wide selection of jobs within, among other categories, customer service, sales, finance, storage, logistics, production, construction, IT, service, child care, teaching etc.
We offer temporary and permanent employment - both part-time and full-time - and are with you all the way from application to employment. Always under orderly conditions. Read more about Moment here, Pædagogisk Vikarbureau here and Eterni Sweden here.