Sagsbehandlere til Vurderingsstyrelsen

Posted: 16-09-2025, job nr. 197430

Vil du være med til at sikre, at borgere får den kompensation, de har krav på? Har du blik for detaljen og lyst til at arbejde med meningsfulde sager - så læs med her!

Funen + islands
Temp job
Full time
30-09-2025
Share

Vurderingsstyrelsen arbejder for en korrekt og retfærdig ejendomsbeskatning – blandt andet gennem tilbagebetalingsordningen, hvor borgere kan få kompensation ved for høje boligskatter - her kommer du ind i billedet.

På vegne af Vurderingsstyrelsen søger vi erfarne sagsbehandlere, der vil være med til at behandle disse kompensationssager. Du bliver en del af et dynamisk team, hvor din hovedopgave bliver at vurdere, om borgerne har krav på kompensation – med andre ord: Fik de det, de skulle have, eller skal der betales penge tilbage. Du træffer afgørelser på baggrund af konkrete oplysninger, og derfor behøver du ikke være ekspert på forhånd – du bliver klædt på til opgaven med en grundig oplæring. Udover hovedopgaven, vil der kunne være brug for din hjælp til at besvare telefoniske henvendelser, hvor du vil vejlede og forklare de grundlæggende faktorer der ligger til grund for vurderingerne.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Behandling af kompensationssager relateret til boligskat og ejendomsvurderinger
  • Sagsbehandling og afgørelser i overensstemmelse med gældende regler
  • Skriftlig og telefonisk kontakt med borgere

Din profil

Vi søger dig, der har øje for detaljer og trives med at arbejde struktureret og selvstændigt. Du motiveres af at sikre, at sager behandles grundigt og med høj kvalitet – og du sætter en ære i at bidrage til et retvisende resultat, der gør en forskel for den enkelte borger. Du trives i at holde fokus i et systempræget arbejde med gentagelser, hvor det er vigtigt at bevare både tempo og kvalitet – og stadig synes, det er sjovt.

Vi forestiller os, at du:

  • Har kendskab til IT, herunder Outlook, Teams, Word og Excel – og gerne offentlige systemer
  • Er skriftligt velformuleret og kan kommunikere klart og forståeligt
  • Bevarer ro og overblik – også når der er travlt eller opstår spørgsmål
  • Trives i et arbejdsmiljø, hvor faglighed og godt humør går hånd i hånd

Praktisk information

Opstart: 6. oktober 2025

Varighed: Vikariat til 19. december 2025 med mulighed for forlængelse

Arbejdstid: 37 timer/uge, mandag–fredag i tidsrummet 07.00–19.00 – med mulighed for fleksibilitet

Arbejdssted: Vurderingsstyrelsen, Bryghusvej 30, 5700 Svendborg

Løn: Timeløn efter kvalifikationer

Ferieafholdelse: der vil ikke være mulighed for at afholde ferie i uge 42.

Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning snarest muligt.

The company

Vurderingsstyrelsen vurderer Danmarks ca. 2,3 mio. ejendomme. De sikrer retvisende, ensartede og gennemskuelige ejendomsvurderinger, og på det grundlag beregner de den løbende ejendomsskat. Vurderingsstyrelsen arbejder for at skabe tillid til vurderingen og tryghed om beskatning af ejendomme. Til at løfte denne store opgave er de ca. 900 specialister og generalister.

About the Ena portal and our companies

With a profile in the Ena portal, you have access to jobs from some of the Nordics' leading temp and recruitment agencies.

  • Today: Moment & Pædagogisk Vikarbureau.
  • Before long, the rest of the agencies in our group Edda Group will follow.

Together, we offer a wide selection of jobs within, among other categories, customer service, sales, finance, storage, logistics, production, construction, IT, service, child care, teaching etc.
We offer temporary and permanent employment - both part-time and full-time - and are with you all the way from application to employment. Always under orderly conditions. Read more about Moment here and Pædagogisk Vikarbureau here.