Hvad er Ellab, og om hvorfor du skal vælge Ellab som din næste arbejdsplads
Ellab er en virksomhed i rivende udvikling. Hovedkontoret ligger i Hillerød med udsigt til Frederiksborg Slot, og har derudover 12 kontorer rundt om i verden. Ellab har specialiseret sig inden for validering- og monitoreringsudstyr til pharma- og hospitalsindustrien, og arbejder hele tiden på at udvikle sig og være innovative.
Selvom det går stærkt hos Ellab, så glemmer de bestemt ikke deres medarbejdere. Medarbejdertilfredshed er i højsædet, og ord som gensidig respekt og tillid er noget man mærker med det samme, når man træder ind ad døren. Ellab tilbyder en høj grad af fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelsen af din arbejdstid, for det er dig, der bedst ved, hvad der fungerer bedst for dig.
Der bliver afholdt mange arrangementer i løbet af året, der er arrangeret af personaleforeningen.
Stillingen som produktionsmedarbejder
Ellab søger en dygtig medarbejder, der i dagligdagen skal arbejde med box build, hvor man skal samle nogle små komponenter. For at få succes i rollen er det vigtigt, at du er meget kvalitetsbevidst og ærekær omkring dit arbejde, da det kræver, at man har øje for de små detaljer, når man udfører arbejdsopgaven.
Du vil få din egen station på arbejdet, hvor du kan sidde i ro og udføre dine arbejdsopgaver – måske med din yndlingsmusik i ørerne eller en god podcast.
Hvem ser vi kunne være et match til stillingen?
Godt håndværk og kvalitet er nøgleordene i denne stilling. Derfor forestiller vi os, at du:
- Har håndværksmæssig snilde
- Har lyst til at indgå i et socialt team og en social arbejdsplads
- Trives med stillesiddende arbejde, hvor man skal være meget koncentreret
- Er meget kvalitetsbevidst
- Kan læse og tale dansk
- Kan læse engelsk
Vilkår
Du vil blive ansat som vikar gennem Moment, og du vil være dækket af Industriens Overenskomst.
Lønnen er 160,- i timen + 9% i fritvalgskonto + pension.
Vikariatet vil vare 2 uger til en start, men med god mulighed for et længere vikariat derefter.
Arbejdspladsen ligger i Hillerød med udsigt til slottet :-)
Søg jobbet
For at søge stillingen bedes du uploade en ansøgning samt dit CV.