Bliv en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Materieldepotet i Ålbæk (Nordjylland) er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), under Supply Chain Division. Her arbejder du i et stærkt team med høj faglighed, stor ansvarsfølelse og en uformel tone. Opgaverne spænder bredt – fra pakning og håndtering af særligt materiel, til logistik, forsendelse og kørsel i hele landet.
Om jobbet:
Som lager- og logistikmedarbejder i Ålbæk bliver du en del af en driftig enhed, hvor opgaverne løses i tæt samarbejde og med høj grad af selvstændighed. Du oplæres grundigt og vil indgå i en rotationsordning med forskellige opgaver, herunder:
- Pakning og plukning af varer
- Håndtering og klargøring af særligt materiel
- Kørsel og leverancer til kunder i hele landet
- Varemodtagelse og opfyldning
- Diverse lageropgaver og forefaldende arbejde
Stillingen kræver, at du trives med fysisk arbejde, er fleksibel i din hverdag og kan håndtere både rutineopgaver og skiftende opgaver på dag-til-dag basis.
Du bliver en del af et arbejdsfællesskab med høj trivsel, stærkt samarbejde og fokus på faglighed og sikkerhed. Her er tillid og respekt for hinandens arbejde en selvfølge. Du arbejder i et team, men opgaverne løses ofte i makkerpar.
Vi forestiller os, at du:
- Har en baggrund som lager- og logistikoperatør/assistent eller med lignende relevant erfaring
- Trives med fysisk arbejde og kan tage fat
- Har respekt for procedurer og sikkerhedsstandarder
- Er mødestabil, ansvarsbevidst, omgængelig og nysgerrig på nye opgaver
- Bidrager til fællesskabet og værdsætter en uformel, men professionel arbejdskultur
Det er en stor fordel, hvis du har:
- Truckcertifikat
- Kørekort B + C + CE
- ADR-certifikat
Det praktiske:
- Ansættelsessted: Depot for særligt materiel i Ålbæk, 9982
- Arbejdstid: Fuldtid, 37 timer om ugen
Mandag–torsdag: 07.00–14.30, fredag: 07.00–14.00
Der forventes fleksibilitet, da opgaver og kørsler kan variere – også med kort varsel. Kørsel i hele landet forekommer – primært i dagtimerne (mellem kl. 04.00 og 21.00) - Tiltrædelse: Snarest muligt
- Løn og ansættelsesvilkår: Du ansættes i et fuldtidsvikariat via Moment, med aflønning efter gældende overenskomst. Ved et godt samarbejde er der mulighed for fastansættelse på sigt
- Sikkerhedsgodkendelse: Stillingen forudsætter, at du kan sikkerhedsgodkendes
- Udstyr og adgang: Du får stillet arbejdstøj og sikkerhedssko til rådighed, samt adgangs- og bomkort til lagerområdet
Er du klar til at blive en del af det vigtige bagland for Danmarks forsvar?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV.
Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning snarest muligt.