Moment Search & Selection søger på vegne af Andelskassen en centerdirektør til rådgivningscentret på Nordre Havnegade i Aarhus C - en afdeling med fokus på privatkunder og med ambitiøse planer for fremtiden. Som centerdirektør bliver du en nøglespiller i arbejdet med at styrke Andelskassens position som aarhusianernes foretrukne bank. Med rådgivningscentrets centrale beliggenhed får du direkte adgang til byens puls og netværk, som du kan udnytte aktivt for at skabe værdi og gøre en reel forskel.
Vi leder efter dig, der kan løfte et etableret rådgivningscenter til næste niveau, realisere dens fulde potentiale og samtidig spotte gode forretningsmuligheder. Du trives i en rolle, hvor strategisk tænkning går hånd i hånd med salg og ledelse, og hvor idéer omsættes til konkrete resultater.
Sæt retningen – sammen med et topmotiveret hold
Som centerdirektør får du ansvaret for at drive og udvikle centret - og med reference til områdedirektøren griber du de bolde, der kan præge afdelingens fremtidige udvikling. Du får også en stærk sparringspartner i privatkundechefen, og sammen sætter I retningen for teamet og sikrer høj trivsel blandt medarbejderne. Teamet består i dag af seks kompetente kunderådgivere, der hver dag leverer rådgivning i topklasse.
Dine opgaver vil b.la. være at:
· Opsøge og udvikle stærke kunderelationer
· Pleje relationer til nøglepersoner i området og aktivt udnytte sponsorater
· Sikre opfyldelse af centrets budgetter og målsætninger
· Indgå i tæt samarbejde med områdedirektør
· Lede teamet og fungere som sparringspartner på både salg og kredithåndtering
Derudover samarbejder du tæt med erhvervscentret i Risskov for i fællesskab at sikre, at nye såvel som eksisterende kunder får præcis den rådgivning, de har brug for.
Det bringer du med dig
Du kommer med en solid faglig ballast, og vi forestiller os, at du har flere års erfaring fra pengeinstitut-verden i Aarhus og gerne suppleret med ledelse.
Gennem flere års erfaring har du opbygget en stærk faglighed, som gør dig til en værdifuld sparringspartner for kollegaer i komplekse sager. Du tager naturligt ejerskab for at udvikle og fastholde rådgivningscenters kundeportefølje og arbejder struktureret, målrettet og resultatorienteret med klare mål for øje. Du er skarp til at spotte potentiale, og med dit store drive og handlekraft omsætter du muligheder til konkrete resultater – ofte med et ekstra gear, der sikrer, at målene ikke blot nås, men overgås.
Dit engagement, din energi og dit stærke fokus på ejerskab gør dig til en profil, der skaber fremdrift, motiverer dine omgivelser og bidrager markant til rådgivningscentrets samlede succes.
Andelskassen som arbejdsplads
Som medarbejder hos Andelskassen kommer du til at arbejde i en bank, der tror på at alle har brug for gode relationer. Som kollegaer er man hinandens vigtigste relationer i løbet af arbejdsdagen, hvorfor man deler viden, spiller hinanden gode og sætter en ære i at være imødekommende overfor hinanden. Det er vigtigt – for et job er ikke bare et job. Det er vigtige timer, som skal give energi og værdi. Organisationen er bygget op om en flad struktur med korte beslutningsveje og har i 2025 fået målt medarbejdernes arbejdslyst med et imponerende resultat, der ligger langt over danskernes generelle arbejdslyst.
Vil du også være en del af Andelskassen?
Moment Search & Selection varetager rekrutteringen af Andelskassens nye centerdirektør. Vi gennemgår løbende ansøgninger, og når den rette kandidat er fundet, tager vi stillingsopslaget ned igen.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant, Morten Thomsen, på moth@moment.dk eller tlf. 3136 5625.