Tegnestueleder til JDH-BYG i Aarhus

Posted: 25-09-2025, job nr. 197251

Vil du være med til at sætte retning, skabe struktur og udvikle fremtidens byggeri – sammen med et stærkt team af arkitekter og konstruktører?

Central Jutland
Permanent employment
Full time
30-10-2025
Share

Hos Moment Search & Selection søger vi på vegne af JDH-BYG en Tegnestueleder, der har både lysten og evnen til at lede og udvikle projekteringsteamet. Her får du en central position i en moderne rådgivnings- og entreprenørvirksomhed, hvor samarbejde, kvalitet og ansvarlighed går hånd i hånd.  

I denne rolle bliver du ansvarlig for at styre projekteringsarbejdet, sikre høj faglig kvalitet – og ikke mindst sætte retningen for tegnestuens udvikling. JDH-BYG befinder sig midt i en spændende vækstrejse og tilbyder en stilling med rig mulighed for at præge både kultur, arbejdsgange og virksomhedens arkitektoniske profil.  

Sæt dit præg på JDH-BYGs vækstrejse  

Som tegnestueleder bliver du det faglige omdrejningspunkt for et team på otte dygtige og engagerede kolleger – arkitekter og bygningskonstruktører. Du kommer til at arbejde tæt sammen med resten af huset for at understøtte JDH-BYGs vækstrejse og realisere virksomhedens ambitioner indenfor både Rådgivning og Styringsentrepriser. 

De centrale opgaver i rollen omfatter bl.a.:

  • Sikre den faglige kvalitet i tegnestuens leverancer og bidrage med arkitektoniske sparring.
  • Skabe struktur i projekterne og sikre fremdrift gennem løbende projektstyring og opfølgning. 
  • Udvikle og forbedre arbejdsgange, der skaber større effektivitet - både indenfor rådgivning og totalentrepriser.
  • Sikre de rette kompetencer og ‘hænder’ i takt med virksomhedens udvikling.
  • Drive implementeringen af digitale værktøjer, der understøtter projekteringsarbejdet, samarbejdet og øger kvaliteten i projekterne. 

Et fællesskab med højt til loftet og plads til ambitioner     

Hos JDH-BYG træder du ind i et ambitiøst og innovativt miljø, hvor arbejdet med biogene materialer og innovative løsninger sætter nye standarder for branchen. Du bliver samtidig en del af et fællesskab, hvor man tror på, at trygge rammer og et stærkt fællesskab er forudsætninger for både faglig udvikling og stærke resultater. 

Hvad kendetegner dig som kollega?  

Vi forestiller os, at du er uddannet arkitekt og har solid erfaring som sagsarkitekt og rådgiver - gerne med 8+ års erfaring fra både mindre og større projekter. Du arbejder pragmatisk med arkitektur og har øje for både æstetik, funktionalitet og det gode samarbejde. 

Derudover bidrager du med:

  • Indgående erfaring med sagsstyring – og evner til at skabe fremdrift i komplekse projekter.
  • Et bredt kendskab til både ABR, ABT, YBL18 og lignende.
  • En stærk forståelse for projektøkonomi og ressourcestyring.
  • Stærke kompetencer indenfor konflikthåndtering.  

Du trives i spændingsfeltet mellem mennesker, projekter og arkitektur – og formår at skabe både fremdrift og samarbejde. Du har en rolig og løsningsorienteret tilgang – og din positive energi smitter af på dem omkring dig og styrker samarbejdet på tværs.  

Vil du med på rejsen? 

Moment Search & Selection varetager rekrutteringen af JDH-BYGs nye Tegnestueleder. Vi evaluerer løbende ansøgninger, og når den rette kandidat er fundet, lukker vi stillingen ned.  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant, Søren Malle på tlf. +45 93 94 15 20 eller smrh@moment.dk. Din henvendelse behandles fortroligt. 

The company

En moderne totalentreprenør med stærke – og grønne værdier! JDH-BYG er en moderne totalentreprenør med fokus på kvalitet, bæredygtighed og ansvarligt byggeri. Virksomheden har de seneste år gennemgået en markant udvikling og er i dag langt mere end en traditionel entreprenør – med evnen til at levere komplette løsninger til både private og erhverv. Sideløbende har JDH-Rådgivning opnået stor anerkendelse for sin ekspertise indenfor fremtidens ansvarlige byggeri og ønsker nu at styrke denne position. Med base i Aarhus V består JDH-BYG af en engageret ejerkreds og et dedikeret team af ledere, håndværkere og specialister – alle drevet af samme ambition om at levere håndværk af højeste kvalitet med omtanke for både mennesker og miljø.

About the Ena portal and our companies

With a profile in the Ena portal, you have access to jobs from some of the Nordics' leading temp and recruitment agencies.

  • Today: Moment & Pædagogisk Vikarbureau.
  • Before long, the rest of the agencies in our group Edda Group will follow.

Together, we offer a wide selection of jobs within, among other categories, customer service, sales, finance, storage, logistics, production, construction, IT, service, child care, teaching etc.
We offer temporary and permanent employment - both part-time and full-time - and are with you all the way from application to employment. Always under orderly conditions. Read more about Moment here and Pædagogisk Vikarbureau here.