Jobbet
Som en del af vores team vil du få ansvaret for at klargøre og pakke steriliseringsbakker med kirurgiske instrumenter, der bruges under operationer på hospitaler i Region Hovedstaden. Arbejdet foregår stående og kræver, at du har sans for detaljer og arbejder struktureret og omhyggeligt. Det er vigtigt, at du er fiks på fingrene og har både godt syn og god finmotorik, da præcision er afgørende for, at bakkerne bliver korrekt pakket. Du vil indgå i et team med andre kolleger, men det forventes også, at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for de bakker, du producerer i løbet af din vagt. Arbejdet foregår under faste procedurer og høje hygiejnekrav, og din indsats har direkte betydning for patientsikkerheden i regionens sundhedsvæsen.
Profil
For at få succes i jobbet skal du trives med en aktiv hverdag, hvor det forventes, at du går proaktivt til dine arbejdsopgaver - store som små. Rutineprægede opgaver er lige dig, og du forstår vigtigheden af stabilitet - samtidig med, at du kan holde det kølige overblik, selv når tempoet går højt.
Derudover forventer vi, at du:
- Kan arbejde selvstændigt.
- Går op i kvalitet og er detaljeorienteret.
- Er kvalitetsbevidst i tanke og handlinger
- Er punktlig og mødestabil
- Kan tale og skrive dansk
Arbejdstider & løn
Arbejdstiden er mandag - fredag kl. 08.00-16.00.
Løn: 160,61 kr./timen.
Jobbet er med opstart hurtigst muligt, så send os din ansøgning allerede i dag.
Der vil være arbejde til og med oktober med mulighed for forlængelse.
Vi glæder os til at høre fra dig!