På vegne af Andelskassen søger Moment Search & Selection en dygtig og engageret kunderådgiver til rådgivningscentret i Randers. Her bliver du en del af et kompetent og sammentømret team bestående af 13 kollegaer, der løfter i flok og hver dag arbejder målrettet på at levere rådgivning i særklasse. Centret er centralt placeret på 1. sal på Hospitalsgade og har med sine 30 år i byen opnået en stærk forankring i lokalsamfundet.
Bliv en del af veldrevet bank med et trygt og positivt arbejdsmiljø
I Andelskassen venter en hverdag med frie rammer, alsidige opgaver og et stærkt fællesskab på tværs af privat- og erhvervsområdet. Sammen skaber I værdi for kunderne – uanset om rådgivningen foregår i banken, online eller hjemme hos kunden.
Dine opgaver vil være at:
· Rådgive privatkunder med alt hvad det indebærer af sparring omkring bolig, pension, investering m.m.
· Fastholde og pleje eksisterende kundeportefølje
· Udvikle kunderelationer med mulighed for at udvide kundeportefølje
· Bidrage fagligt såvel som socialt til afdelingen i Randers
Hvem er du?
Vi søger dig, der har lyst til at blive en del af en relationsbank og som brænder for at yde rådgivning med udgangspunkt i kundernes individuelle behov - og altid efter det bedst mulige beslutningsgrundlag.
Du har erfaring som privatrådgiver og trækker måske allerede på et stærkt netværk i området. Når du beskriver dig selv, fremhæver du din positive tilgang, proaktivitet og empati – egenskaber, der gør dig stærk i mødet med mennesker og i stand til at skabe tillid og langvarige relationer.
Du arbejder selvstændigt, tager ansvar og engagerer dig fagligt såvel som socialt. Desuden tror du på, at de bedste resultater skabes i fællesskab - og du går ikke glip af en god anledning til at fejre det, når det sker.
Andelskassen som arbejdsplads
Som medarbejder hos Andelskassen kommer du til at arbejde i en bank, der tror på, at alle har brug for gode relationer. Som kollegaer er man hinandens vigtigste relationer i løbet af arbejdsdagen, hvorfor man deler viden, spiller hinanden gode og sætter en ære i at være imødekommende overfor hinanden. Det er vigtigt – for et job er ikke bare et job. Det er vigtige timer, som skal give energi og værdi.
Andelskassen er bygget op om en flad struktur med korte beslutningsveje og har i 2024 fået målt medarbejdernes arbejdslyst med et imponerende resultat, der ligger langt over danskernes generelle arbejdslyst.
Vil du også være en del af Andelskassen?
Moment Search & Selection varetager rekrutteringen af Andelskassens nye kunderådgiver i Randers. Vi gennemgår løbende ansøgninger, og når den rette kandidat er fundet, tager vi stillingsopslaget ned igen.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant, Morten Thomsen, på moth@moment.dk eller tlf. 3136 5625.