Bliv kontrolkøber hos Sikkerhedsstyrelsen – et meningsfuldt sabbatårs job!
Er du færdig med 9. klasse og holder sabbatår – eller har du bare en pause fra skole og vil tjene gode penge på et spændende deltidsjob?
Så har vi det perfekte job til dig!
Lige nu søger vi unge mellem 15 og 17 år i København, Sydjylland og Nordjylland, som kan arbejde fra nu og frem til nytår.
Hvad går jobbet ud på?
Som kontrolkøber hjælper du Sikkerhedsstyrelsen med at tjekke, om butikker, kiosker og tankstationer overholder reglerne for salg af alkohol, tobak og e-cigaretter til unge.
Du tager altså ud på opgaver, hvor du prøver at købe de her varer – og altid sammen med en voksen medarbejder fra Sikkerhedsstyrelsen, som står for transport, introduktion og selve kontrollen.
Hvorfor er jobbet fedt?
- Du får 140 kr. i timen + feriepenge
- Vi sørger for transport til og fra arbejdet (du bliver hentet hjemme eller et andet sted, der passer)
- Du får mad og drikke i pauserne
- Du er med til at gøre en vigtig forskel for unge i Danmark
- Og vigtigst: Du kan få mange timer i dagtimerne – perfekt hvis du har et sabbatår og vil have et fast deltidsjob!
Hvem er du?
- Du er 15-17 år og har afsluttet 9. klasse
- Du er klar på at arbejde i dagtimerne, på hverdage og nogle lørdage
- Du er ansvarsbevidst, fleksibel og frisk på at prøve noget anderledes
Praktisk
- Jobbet varer frem til nytår
- Ansættelse sker gennem Moment, men du arbejder for Sikkerhedsstyrelsen
- Vi holder et kort intro-møde, inden du starter – her er dine forældre også velkomne til at deltage
Sådan søger du
Vi holder samtaler løbende, så søg hurtigst muligt!
Har du spørgsmål, kan du kontakte Lea og Lærke på sikkerhedsstyrelsen@moment.dk eller 60803994.
👉 Klik på Søg jobbet og bliv en del af holdet!