Indkøbsassistent til ITW GSE – Odense

Posted: 13-08-2025, job nr. 197028

Er du en struktureret indkøbsassistent med sans for detaljer og samarbejde? Så har vi jobbet til dig hos ITW GSE i Odense.

Funen + islands
Permanent employment
Full time
29-08-2025
Share

ITW GSE er en af verdens førende leverandører til luftfartsindustrien. Virksomheden producerer og leverer strømforsynings- og køleanlæg til fly, der holder parkeret i lufthavne. Kunderne er primært lufthavne, flyselskaber og militærbaser verden over.

Virksomheden har et stærkt fokus på grøn omstilling og et godt arbejdsmiljø med bl.a. motionsordning og kantineordning.

Om jobbet
Som indkøbsassistent får du ansvaret for dagligt indkøb af produkter og serviceydelser til produktion, salg og reservedelslager. Du vil have tæt kontakt til produktionen og logistikafdelingen og et nært samarbejde med en anden indkøbsassistent, ligesom du også kommer til at arbejde sammen med både den strategiske indkøber og indkøbschefen.

I din hverdag vil du være i løbende dialog med leverandører, koordinere ordrer i samarbejde med både interne afdelinger og eksterne samarbejdspartnere samt indhente tilbud, når der er behov for det.

Du vil også stå for vedligeholdelse af KanBan-kort, så produktionen altid har de nødvendige materialer, og opdatering af Master Data i ERP-systemet, så vareinformation, priser og leveringsbetingelser altid er korrekte. Derudover vil du bidrage til leverandørvurderinger og udarbejde benchmarks, så indkøbsprocesserne hele tiden kan optimeres.

Dig som person

  • Har solid erfaring med indkøb
  • Behersker både dansk og engelsk i skrift og tale
  • Er stærk på IT og vant til at arbejde i ERP-systemer – gerne NAV eller BC
  • Trives med at kommunikere med samarbejdspartnere på tværs af lande og kulturer
  • Har en positiv, imødekommende og løsningsorienteret tilgang til opgaverne
  • Arbejder struktureret, har sans for detaljer

Praktisk information

  • Arbejdssted: ITW GSE, Odense
  • Arbejdstid: mandag–torsdag kl. 07.00–15.00 og fredag kl. 07.00–14.30
  • Ansættelse: Direkte hos ITW GSE.
  • Løn: Timeløn på 241,08 kr., som stiger med 5 kr. efter 3 måneders ansættelse. Hertil kommer fritvalgskonto og pension i henhold til gældende overenskomst.

Er du interesseret?
Klik på "Ansøg nu" og vedhæft dit CV – vi glæder os til at høre fra dig.
Du er velkommen til at kontakte Sabrina Brødsgaard på tlf. 70 20 18 35 hvis du har spørgsmål til stillingen.

The company

ITW GSE er en af verdens førende leverandører til luftfartsindustrien. Virksomheden producerer og leverer strømforsyningsanlæg og køleanlæg til fly parkeret i lufthavne.

About the Ena portal and our companies

With a profile in the Ena portal, you have access to jobs from some of the Nordics' leading temp and recruitment agencies.

  • Today: Moment & Pædagogisk Vikarbureau.
  • Before long, the rest of the agencies in our group Edda Group will follow.

Together, we offer a wide selection of jobs within, among other categories, customer service, sales, finance, storage, logistics, production, construction, IT, service, child care, teaching etc.
We offer temporary and permanent employment - both part-time and full-time - and are with you all the way from application to employment. Always under orderly conditions. Read more about Moment here and Pædagogisk Vikarbureau here.