Attraktivt job i et socialt miljø
Vi søger nu medarbejdere til DBK's lager i Køge. Du vil komme til at arbejde på deres lager, hvor dine arbejdsopgaver f.eks. vil være pluk af bøger samt tage bøger fra paller og ligge i kasser, så de er klar til at blive plukket.
Virksomheden ligger vægt på et højt engagement fra alle deres medarbejdere, og at man er indstillet på at løfte i flok, når behovet opstår. Det er en virksomhed med et godt renommé og en arbejdsplads, hvor der er en god stemning og fri omgangstone blandt medarbejderne.
Som kommende vikar bliver du en del af et stort team i en afdeling, hvor tempo og humør er højt. Derudover, så er kvalitet et centralt omdrejningspunkt i arbejdet, og du spiller derfor en afgørende rolle i at bevare dette.
Ved ansættelsens start vil du modtage oplæring, så du er sikret de bedste forudsætninger for at varetage jobbet.
Hurtige hænder til aktive opgaver
Udover pluk af bøger, vil du i denne stilling have til opgave at sikre at dine kolleger, der plukker de enkelte ordre til afsendelse, aldrig løber tør for bøger. I "opfyldningen", vil du via det højteknologiske lager automatisk få tildelt en palle med bøger, hvorfra du omfordeler disse til mindre kasser, der automatisk kører videre på løbebånd til opbevaring i pluk-lager afdelingen.Dertil ser vi gerne, at du:
- Har masser af gå-på-mod
- Kan se en fordel i at få klaret dagens "træning" på arbejdet
- Udviser høj mødestabilitet og engagement
- Kan lide at arbejde om aftenen eller natten
- En stabil og engageret medarbejder
Du trives i et job, hvor der skal tages fat og hvor effektivitet er en vigtig faktor. Samtidig kan du motivere dig selv i et rutinepræget og manuelt arbejde, hvor du går og står meget.
Opstartsinfo & arbejdstider
Der vil være opstart løbende, og jobbet vil løbe frem til slutningen af året.
Der vil både være mulighed for at arbejde på daghold og aftenhold. Vagterne ligger typisk i tidsrummet kl. 6.00 - 18.00 (oftest kl. 6.00 - 14.00) mandag til fredag og kl. 14.00 - 22.00 på aftenholdet. Det er vigtigt at være fleksibel i forhold til at kunne tage både dagvagter og aftenvagter.
Det vil være en blanding af deltid og fuldtid samt tilkaldevagter. Dette kan variere i forhold til travlheden.
Efter kl. 18.00 er der et tillæg på 29 kr. i timen.