Bliv en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse som godschauffør med base i Skrydstrup
Har du CE kørekort og lyst til en hverdag med afvekslende opgaver, stærkt fællesskab og at bidrage til en større sag? Bliv chauffør hos FMI ved at søge her.
Supply Chain Division er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, som er Forsvarets landsdækkende logistikvirksomhed, der indkøber, leverer og opbevarer alle former for forsyninger til Forsvarets enheder og ansatte. I Distributionsafdelingen under Supply Chain Division arbejder godt 35 medarbejdere fordelt over hele landet. Terminal SYD ligger i Skrydstrup. Her kan du forvente en åben og uformel omgangstone med gensidig respekt for hinanden.
Om jobbet:
Du bliver en vigtig del af det daglige logistiske arbejde, hvor du med afsæt i vores terminalområde i Skrydstrup, der transporterer gods og materiel til og fra Forsvarets enheder.
Opgaverne omfatter blandt andet:
- Kørsel med gods og materiel til militære lokationer i landet
- Håndtering af specialmateriel
- Pakning, læsning og losning af køretøjer
- Dokumentation og registrering i systemer
- Bidrag til vedligeholdelse af køretøjer og udstyr
Du får en hverdag med stor variation og fleksibilitet – og et tæt samarbejde med kolleger, der kender betydningen af struktur, ansvar og godt humør.
Vi forestiller os, at du:
- Du er uddannet godschauffør eller er erfaren chauffør
- Har kørekort B, C + CE
- Har truckcertifikat
- Har ADR-bevis
- Har erfaring med transport og logistik
- Trives med at arbejde struktureret og selvstændigt
- Har en god fysik og sætter en ære i at få opgaverne løst
- Gyldigt EU-kvalifikationsbevis og chaufføruddannelsesbevis (chaufførkort)
Det er en fordel, hvis du har kendskab til Forsvaret eller tidligere har været ansat i en lignende funktion.
Det praktiske:
- Ansættelsessted: Terminalområdet i Skrydstrup, Terminal Syd
- Arbejdstid: Fuldtid, 37 timer pr. uge
Mandag-fredag: I tidsrummet ml. 06.00-23.00, hvoraf du kan forvente 4-5 timers kørsel pr. dag og øvrige timer afvikles ved terminal og enheder. Ruterne planlægges i god tid, hvorfor du fint kan planlægge dit privatliv omkring arbejdet. Oplæringen (op til 6 mdr.) vil både foregå på aftenhold og daghold. Daghold kræver dog en grundigere onboarding. Stillingen kræver dog, at du er indstillet på fast aftenarbejde og meget gerne fleksibilitet ift. skiftende arbejdstider - Tiltrædelse: 01.10.2025
- Løn og ansættelsesvilkår: Du ansættes og aflønnes efter gældende overenskomst i et månedslønnet vikariat hos Moment. Ved et godt samarbejde kan der være mulighed for fastansættelse
- Sikkerhedsgodkendelse: Ansættelsen forudsætter, at du kan sikkerhedsgodkendes
Er du klar til at blive en del af det vigtige bagland for Danmarks forsvar?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV.
Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning snarest muligt.