Lager- og logistikmedarbejder til FMI

Posted: 15-07-2025, job nr. 196685

Vil du være med til at sikre, at Forsvarets forsyningskæde kører effektivt og præcist? Har du styr på processer, og trives du i et miljø, hvor sikkerhed og kvalitet er nøgleord?

Southern Jutland
Temp job
Full time
10-08-2025
Share

Bliv en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Skrydstrup

Materielhoveddepotet i Skrydstrup er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), nærmere bestemt under Supply Chain Division – en moderne logistikorganisation, der understøtter Forsvarets soldater og øvrige ansatte med materiel og forsyninger. Her er faglighed og fællesskab to sider af samme sag. Vi arbejder i et solidt teammiljø med fokus på præcision og samarbejde – og med godt humør og ordentlighed i højsædet.

Om jobbet:

Som lager- og logistikmedarbejder bliver du en central del af den daglige drift. Du tilknyttes et fast område – fx pluk, forsendelse eller restordre – og dine opgaver bliver en vigtig brik i at sikre korrekte og rettidige leverancer til Forsvaret.

Vi søger dig, der forstår vigtigheden af at gøre tingene rigtigt første gang. Du er nysgerrig, stiller gerne spørgsmål og sætter en ære i at følge procedurer og sikre høj kvalitet. Du arbejder struktureret, er samarbejdsorienteret og har gåpåmod – og så kan du lide at være en del af et miljø med klare rammer og stor betydning.

Du bliver en del af et stærkt og kompetent team med faste kollegaer og tydelig ledelse, hvor oplæring og faglig udvikling vægtes højt. Vi sørger for, at du får en grundig introduktion og oplæring i systemer og processer – herunder kurser og certificeringer, fx i Demars, SAP, It-sikkerhed, farligt gods og håndtering af flymateriel.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en baggrund som lager- og logistikoperatør/assistent eller med lignende relevant erfaring

  • Har truckcertifikat

  • Har erfaring med kran og stabler – en fordel

  • Er mødestabil og engageret i dit arbejde

  • Trives med rutiner og har øje for detaljer

  • Er udadvendt, selvstændig og kan navigere i en kultur med bred aldersfordeling og intern jargon

  • Forstår vigtigheden af at arbejde inden for Forsvarets regler og strukturer

Det praktiske:

  • Ansættelsessted: Skrydstrup – du får din daglige base på lageret

  • Arbejdstid: Fuldtid, 37 timer om ugen (med betalte pauser)
    Mandag-torsdag: 7.00–14.45
    Fredag: 7.00-13.00

  • Tiltrædelse: 01.09.2025

  • Løn og ansættelsesvilkår: Du bliver ansat og aflønnet i henhold til gældende overenskomst i et fuldtidsvikariat hos Moment. Hvis samarbejdet er en succes, kan der være mulighed for fastansættelse efter vikariatets afslutning.

  • Sikkerhedsgodkendelse: Ansættelsen forudsætter, at du kan sikkerhedsgodkendes.

  • Udstyr og adgang: Arbejdstøj og -sko stilles til rådighed, og du får adgangs- og bomkort, så du kan bevæge dig frit og sikkert på lagerområdet.

Er du klar til at blive en del af det vigtige bagland for Danmarks forsvar?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV.

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning snarest muligt.

The company

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har ansvaret for at anskaffe, vedligeholde og forvalte materiel og udstyr til hele det danske forsvar. FMI sikrer, at Forsvaret er velforsynet med alt fra køretøjer og it til ammunition og teknisk udstyr. Med store, komplekse indkøb og strategisk forvaltning spiller de en central rolle i Danmarks samlede forsvarsevne.

About the Ena portal and our companies

With a profile in the Ena portal, you have access to jobs from some of the Nordics' leading temp and recruitment agencies.

  • Today: Moment & Pædagogisk Vikarbureau.
  • Before long, the rest of the agencies in our group Edda Group will follow.

Together, we offer a wide selection of jobs within, among other categories, customer service, sales, finance, storage, logistics, production, construction, IT, service, child care, teaching etc.
We offer temporary and permanent employment - both part-time and full-time - and are with you all the way from application to employment. Always under orderly conditions. Read more about Moment here and Pædagogisk Vikarbureau here.