Hos Moment Search & Selection søger vi nu dig, der vil træde ind i en central og ansvarsfuld rolle i afdelingen for Digitalisering og Koncernøkonomi hos Domea.dk i Høje-Taastrup. Her venter en alsidig stilling i et dynamisk miljø, der spænder fra daglig drift og intern økonomistyring til deltagelse i projektarbejde, som bidrager til den digitale transformation og fremtidens økonomiløsninger for Domea.dk og deres brugere.
Med direkte reference til chefen for Digitalisering og Koncernøkonomi får du en synlig rolle
Domea.dk er en af Danmarks førende almene administrations- og rådgivningsvirksomheder. De er en nonprofitorganisation ejet af kunderne og arbejder hver dag for at skabe bedre og billigere boliger for alle. Domea.dk har en vision om, at understøtte kundernes behov, mål og drømme – blandt andet ved at tilbyde større valgfrihed, hvilket stiller høje krav til fleksibilitet, særligt på det digitale område. For at imødekomme dette udvikler Domea.dk løbende digitale løsninger, der gør hverdagen lettere for både boligorganisationer og beboer, samtidig med at de leverer stærk økonomisk rådgivning, der bidrager til lavere husleje og en sund økonomi.
I rollen som chefkonsulent og som en del af Digitalisering og Koncernøkonomi får du en central rolle, da du i denne funktion fokuserer på at styrke Domea.dk’s egne økonomiske processer og beslutningsgrundlag. Dette gør du blandt andet ved at skabe intern økonomisk indsigt, sikre effektiv økonomistyring og udvikle smidige processer – alt sammen i samspil med to kompetente kollegaer og med henblik på at understøtte ledelsens beslutninger og den forsatte udvikling af organisationen.
Dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder:
- Daglig økonomi- og risikostyring
- Økonomisk opfølgning på projekter og medvirken til projekter
- Kvartalsvis ledelsesrapportering på økonomi, risici og projekter
- Udarbejdelse af budgetter og årsregnskab
- Kapitalforvaltning og likviditetsstyring
- Vedligeholdelse af virksomhedens prismodel og assistance til forretningen i forhold til beregninger af pris- og lønsomhed
- Kvalitetssikring af nøgletal, rapporter og analyser
- Tæt samarbejde og sparring med ledelse samt øvrige afdelinger om økonomiske beslutninger og nøgletal
Ud over de daglige driftsopgaver er projektarbejde en betydelig del af stillingen. Afhængigt af dine kompetencer og teamets ressourcer får du mulighed for at bringe din faglighed i spil og bidrage aktivt til Domea.dk’s fortsatte digitale udvikling og effektivisering. Som eksempler på igangværende og kommende initiativer kan nævnes udskiftning af ERP-løsning, implementering af nyt indkøbssystem samt generel optimering af eksisterende værktøjer og interne processer.
Som medarbejder hos Domea.dk bliver du en del af en nonprofitorganisation, der på landsplan tæller cirka 600 medarbejdere. I rollen som chefkonsulent refererer du direkte til chefen for Digitalisering og Koncernøkonomi og bliver en del af et tæt samarbejde med to øvrige, dygtige chefkonsulenter. Selve afdelingen for Digitalisering og Koncernøkonomi beskæftiger godt 50 medarbejdere, og kendetegnes ved at have et behageligt socialt arbejdsklima samt høj grad af diversitet.
Du bidrager med
Der kan være flere indgangsvinkler til denne stilling, og vi stiller derfor ingen krav til din uddannelsesmæssige baggrund. Vigtigst er din dokumenterede erfaring inden for regnskab og økonomistyring, din stærke økonomiske og forretningsmæssige forståelse samt øje for optimering af processer. Du har opnået solid erfaring og faglig tyngde, der gør dig i stand til at løse og fuldføre arbejdsopgaver selvstændigt og med høj kvalitet. Derudover evner du at yde faglig kompetent rådgivning, formidle teknisk materiale på en let forståelig måde til dine kollegaer og indgå i professionelle, tværorganisatoriske samarbejdsrelationer. Erfaring med kapitalforvaltning og risikostyring er en fordel, men ikke et krav.
Som person kendetegnes du ved at være nysgerrig, struktureret og imødekommende. Du har analytisk sans, er kvalitetsbevidst og sætter en ære i at overholde deadlines. Yderligere er du ansvarsfuld, omstillingsparat og ikke bange for at udfordre status quo, så opgaver altid bliver løst på den smarteste måde.
Søg stillingen i dag
I Moment Search & Selection varetager vi rekrutteringen af Domea.dk’s nye chefkonsulent. Vi evaluerer løbende ansøgninger, og når rette kandidat er fundet, lukker vi rekrutteringsprocessen ned.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant, Jørn Skarregaard, på tlf.: 28 92 86 74. Din henvendelse behandles fortroligt.