Bliv en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsyningscenter Karup er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), Supply Chain Division. Her understøttes Danmarks internationale og nationale indsats (INTOPS) gennem præcis og effektiv logistik. Du bliver en del af et velfungerende team med erfarne kolleger og en hverdag præget af faglighed, fleksibilitet og godt humør.
Om jobbet:
Som teamleder i Karup får du en rolle, hvor du både arbejder primært administrativt, men også praktisk. Du leder et lille team og er ansvarlig for koordinering, planlægning og kvalitetssikring af opgaverne inden for bl.a. pluk og pak, forsendelse og dokumentation. Du samarbejder tæt med øvrige medarbejdere og sikrer, at opgaver løses effektivt, korrekt og med høj grad af sikkerhed og sporbarhed.
Du skal kunne sætte retning, være en god sparringspartner og tage ansvar for både processer og trivsel i hverdagen. Tidligere erfaring fra Forsvaret er en fordel, da mange processer, systemer og fagtermer har militært afsæt.
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring som teamleder, koordinator eller lignende ledelse
Har anselig forståelse for logistik og lagerstyring – gerne SAP, stregkodescanning og Office-pakken
Er tydelig i din kommunikation og trives med ansvar
Har truckcertifikat og kørekort B (C er en fordel, men ikke et krav)
Har erfaring med administrative opgaver, dokumentation og planlægning
Er fleksibel, struktureret og arbejder godt i en rolle med både drift og ledelse
Det praktiske:
Ansættelsessted: Forsyningscenter Karup
Arbejdstid: Fuldtid, 37 timer pr. uge
Mandag–torsdag: 7.00–15.00
Fredag: 7.00–12.00
Arbejdet foregår som udgangspunkt i dagtimerne ved Forsyningscenteret i Karup, men der kan forekomme opgaver, der kræver fleksibilitet i forhold til både arbejdstid og lokation.Tiltrædelse: Snarest muligt.
Løn og vilkår: Du ansættes og aflønnes efter gældende overenskomst i et fuldtidsvikariat hos Moment. Ved et godt samarbejde kan der være mulighed for fastansættelse efter endt vikariat.
Sikkerhedsgodkendelse: Ansættelse forudsætter, at du kan sikkerhedsgodkendes. Tidligere ansættelse i Forsvaret er en fordel.
Udstyr og adgang: Du får stillet arbejdstøj og -sko til rådighed samt adgangskort til området.
Er du klar til at blive en del af det vigtige bagland for Danmarks forsvar?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV.
Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning snarest muligt.