Om jobbet
På vegne af Jydsk Aluminium Industri A/S søger vi en engageret og pålidelig økonomiassistent, der har lyst til at blive en del af et lille og velfungerende økonomiteam 20 timer om ugen. Hos Jysk Aluminium Industri A/S hjælper de hinanden med at få hverdagen til at hænge sammen – med godt humør og høj faglighed.
Dine opgaver vil blandt andet bestå af:
- Bogføring af debitorbetalinger
- Bankafstemning
- Debitor- og kreditoropfølgning
- Fakturaindlæsning
- Forefaldende opgaver i økonomiafdeling og reception
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende rolle – eller i hvert fald kendskab til økonomiopgaver og regnskab. Du er grundig, struktureret og sætter en ære i at få tingene gjort korrekt.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
- Arbejder systematisk og har styr på detaljerne.
- Har et godt overblik – også når tingene ændrer sig.
- Har en positiv og fleksibel tilgang til dine opgaver.
- Er nysgerrig og åben for at lære nyt.
Jydsk Aluminium Industri A/S benytter systemet Aspect 4, så har du kendskab til det vil det være en fordel.
Praktisk information
- Opstart: 4. august 2025.
- Varighed: Vikariat på 3 måneder – med mulighed for forlængelse.
- Arbejdstid: 20 timer om ugen, fordelt på 3-5 hverdage.
Interesseret?
Ansøg stillingen allerede i dag da der er kort frist! Upload gerne dit CV og en kort motiveret ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig!