Bliv en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og vær´med til at sikre Danmarks fremtid
Stillingen som Indkøber
Som indkøber i Forsvarets Indkøbscenter bliver du en del af et dedikeret team af indkøbere og planlæggere. Du får en vigtig rolle i at sikre effektive indkøbsprocesser, rettidig levering og høj kvalitet i data og dokumentation. Med din strukturerede tilgang er du med til at sikre, at indkøbene understøtter Forsvarets daglige drift og operationelle behov.
Vi arbejder i et dynamisk miljø, hvor udvikling og forandring er en del af hverdagen. Derfor er det vigtigt, at du er omstillingsparat, detaljeorienteret og har blik for løbende optimering. Du vil have tæt kontakt til både kolleger og brugere – herunder soldaterne – og derfor er forståelse for deres behov og fokus på service afgørende.
Dine primære opgaver:
- Oprette og følge op på indkøbsordrer i SAP
- Indtaste og kontrollere ordrebekræftelser
- Udarbejde og vedligeholde data og rapporter i Excel
- Følge op på åbne ordrer og håndtere fakturaspørgsmål
- Kommunikere og dokumentere indkøb professionelt og præcist
Vi søger en indkøber, der har flair for struktur og detalje, og som trives i et miljø med faste rammer og stor betydning. Du er serviceminded, omhyggelig og arbejder selvstændigt, men værdsætter også det kollegiale fællesskab.
Din profil
Vi ser gerne, at du:
- Har erfaring med indkøb og er fortrolig med SAP
- Har gode Excel-kompetencer og behersker Office-pakken
- Kan forstå og arbejde med skriftligt engelsk
- Har en relevant uddannelsesbaggrund
- Er nysgerrig, engageret og har lyst til at udvikle dig i en offentlig organisation
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan fremvise en ren straffeattest og opnå sikkerhedsgodkendelse.
Praktisk
Du vil blive ansat gennem Moment i perioden. Den specifikke varighed af ansættelsen oplyses ved screening.
Din arbejdslokation vil blive hos FMI i Ballerup.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen og indenfor almindelig kontortid.
Lønpakke fastsættes efter kvalifikationer
Tiltrædelse er efter aftale
Bliv en del af et stærkt fagligt miljø, hvor dit arbejde er med til at understøtte Danmarks forsvar – hver dag. Vi ser frem til at høre fra dig!